Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som han VIII 10, 10 kalder γράμματα, har han ikke engang
selv seet. Dog kan man ikke sige, at paa disse steder staar
γράμματα aldeles i samme betydning som επίγραμμα-, han kunde
vistnok brugt επίγραμμα omtrent med samme mening, men
γράμματα har dog beholdt sin egen betydning.
Af verber, som høre hid, er έπιγράψειν det, som betyder
at „indskrive, sætte indskrift11 ganske i almindelighed uden
noget bibegreb. Det bruges i det hele aldeles paa samme
maade som substantivet επίγραμμα, saavel om versificerede
indskrifter af forskjellig form som om prosaiske, og hvad
enten indskriften er indhugget eller malet (I 13, 3. 26, 2.
II 7, 2.’ IV 15, 5. V 2, 3. 24, 11. 26, 1. VI 10, 7. 20, 14.
IX 11, 1. 38, 4. 40, 10. X 21, 6. VIII 11, 3 om malet
indskrift); VI, 18, 5 bruges det om at sætte forfatternavnet paa
en bog. I sammenligning med επίγραμμα forekommer det for
resten temmelig sjelden, og det staar aldrig alene. Der er
stadig tilføiet et objekt eller i passivt udtryk subjekt, nemlig:
επίγραμμα (II 7, 2. VI 20, 14. IX 11, 1. 40. 10. X 21, 6 τηντο
visende paa det i det foregaaende citerede epigram. IV 15, 5
følger indskriftens indhold som subjekt); ελεγεία (V 24, 11.
IX 38, 4. I 13, 3 følger selve elegien som subjekt); όνομα,
ονόματα (I 26, 2 (o. nul χατόρ&ωμα). V 2, 3. 26, 1. VI 10, 7.
18, 5. VIII 11, 3); πόλιν (V 2, 3).
‘Εγγράφειν, som er det særlige udtryk om at „indridse,
indhugge11 (incidere), forekommer i denne sin egentlige
betydning I 29, 7; 12 (στήλν); II 27, 3 og 36, 1 (στηλαις); V 23, 1
{χατα τον βά&ρον τά δεξιά); IX 31, 4 (μολνβδίιii). VII 27, 5 Og
X 9, 8 brages det i forbindelsen εγγράφειν ές τψ πολιτείαν. —
Άναγράφειν forekommer VI 4, 3. 6, 3. 19, 13 om at „opskrive,
indføre i et dokument, en officiel fortegnelse11. Det staar
ogsaa VI 2, 6. Der fortælles her, at da Antipatros fra Milet
havde seiret i nævekamp blandt gutterne, overtalte nogle
Syrakusanere, som vare komne for at bringe et offer paa
Dionysios’s vegne, hans fader til at lade sin søn udraabe
som Syrakusaner; men Antipatros selv vilde ikke finde sig i
dette και ανέγραψε τΐ/ είχόνι ώς γένος τε εΐη Μιλήσιος χ. τ. λ. Ν aar
altsaa Pausanias her bruger udtrykket άναγράφειν, saa er det
vistnok, fordi han i denne forbindelse betragter indskriften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
