- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Femte bind /
11

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

paa statuen som et officielt dokument. — Μεταγράφειν
forekommer en enkelt gang (I, 18, 3) og i betydningen „sætte
ny, anden indskrift11 (rescribere; VIII 9, 8 heder dette
fttrarifrivai τη επίγραμμα] I 2, 4 og II 17, 3 bruger han
omskrivende udtryk). — For resten bruges, som man vil se,
heller ikke disse verber videre hyppig, og, ligesom έπιγράφην,
staa de aldrig alene; der tilføies stadig, hvis navn der var
indskrevet, eller hvad der blev opskrevet.

Derimod forekommer simplex γράφειν ofte, hvor der tales
om indskrift — foruden at det saa mangfoldige gange bruges
om at „skrive11 i betydningen „nedskrive, berette om,
forfatte11 (I 8, 4. 9, 7; 8. 13, 9. 14, 1; 3; 5. 16, 1. 23, 4; 10.

24, 4; 5. 25, 1. 27, 3. 29, 7; 12. 31, 5. 38, 7. 41, 4; 7.
42, 4. 43, 1. II, 2, 7. 15, 4. 16, 1; 7. 17, 4. 21, 8. 28, 3.
30, 9. 32, 3. 34, 2. 37, 6. III 10, 7; 8. 18, 9. 24, 7; 11.

26, 6. IV 2, 3. 6, 2. 15, 2. 26, 8. V 4, 5. 11, 9. 12, 3.

14, 6. VI 11, 7. 17, 8. 18, 5. VII 17, 9. 19, 9. 20, 4. VIII

5, 1. 10, 2. 29, 2. 37, 9. 43, 4. IX 2, 3. 23, 4. 25. 6. 27, 2.
30, 3. 33, 2. 36, 8. 39, 14. X 15, 5. 24, 3. 38, 13); om at
„opskrive“ i katalog, protokol (paa samme maade som ellei’s
άναγράφειν) er det brugt VI 8, 1. 9, 2. 22, 3.

Hvad nu angaar brugen af γράφει*, naar det gjælder
indskrifter, saa siger det sig selv, at ofte maa dette verbum
efter meningen nærme sig betydningen af έπιγράφειν (eller
έγγράφειν). Forholdet mellem disse to verber bliver i det
hele det samme som forholdet mellem substantiverne
γράμματα og επίγραμμα. Ogsaa her kan man sige, at Pausanias i
mange tilfælde, eller maaske i de fleste, istedenfor γράφειν
omtrent ligesaa godt kunde have brugt έπιγράφειν, men man
kan ikke afgjort sige, at han har bnigt γράφειν ligefrem i
samme betydning som έπιγράφειν. Imidlertid er der dog flere
steder, hvor γράφειν forekommer i forbindelser, i hvilke
™-γράφειν ikke findes hos Pausanias.

Dette er saaledes tilfældet I 2, 4. V 17, 6. 20, 1. 25, 9
(γέγραπται δέ xal τοντο έπΐ τα λαιά εκ δεξιών). Her har verbet
tydelig beholdt betydningen „at skrive11. Om disse steder
gjælder nemlig det samme, som ovenfor er bemærket
an-gaaende brugen af γράμματα; Pausanias fæster sig her særlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr5/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free