Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at tænke sig, hvorledes den Afskriver maa have været
organiseret, der har kunnet bære sig saaledes ad, eller, hvis
Sligt virkelig var muligt, hvorledes der da kan være Tale
om en videnskabelig Kritik af Plautus.
Til disse almindelige Bemærkninger om plautinsk Kritik
har jeg ønsket at føje nogle speciellere, som Tillæg og
Rettelser til 2det Bind af min Plautus, foranledigede ved
de nys omtalte Skrifter og andre, der ere udkomne i de
sidste to Aar.
Bacchide s.
108. I Stedet for ,.J«spectans“ burde hellere med Bergk
Ind. schol. Hall. 1858/59 og Fritzsche Ind. Rost. 1877/78 læses:
„.Ecspectans11. De to følgende Vers:
Namque ita me di ament, ut Lycurgus mihi quidem
Uidetur posse hisce ad nequitiam adducier
vil Brachm. sætte efter 115. Der er ikke tilstrækkelig Gruud
dertil, og Rettelsen hisce for „hic“ bliver ikke derved mindre
nødvendig. Jeg har i min Kommentar hævdet, at den lier
omtalte Lycurg maatte være den spartanske Lovgiver; hvem
skulde man vel hellere anføre som Mønster paa Tarvelighed?
Brachmann p. 183 ff. indrømmer, at Meiers Mening, at det
skulde være den attiske Taler Lykurg, ikke lader sig
forsvare, men han er selv ikke heldigere, naar han tænker paa
den mythiske Konge over Edonerne. Om ham fortæller
Sagnet, at han i rasende Heftighed vilde myrde
Bacchant-inderne; men vilde vel derfor en gammel Forf. kalde ham
et „aptum continentiae exemplum“ og anføre ham som et
Mønster til Efterligning?
For øvrigt finder Brachm. i denne Scene mange Spor af
den af ham antagne dobbelte Bearbejdelse. V. 130—31 og
161—63 skulle være „Dobbeltgængere41; han vil have de
sidste satte i de førstes Sted. Ogsaa V. 149 og 148 (hvori
der i min Udgave ved en Trykfejl staar „iam nimio11 for
nimio iam), V. 159—60 og 164—65 skulle tilhøre en secunda
recensio. Med større Grund gjør Brachm. opmærksom paa
at baade V. 236: „Extexam ego illum ...“ og 238: „Adibo
hunc11 se ud som Begyndelser paa Scenen, og at derfor kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
