Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en af Delene kan være ægte. Han betragter 236 f. som en
Dittograpbi af 238 f. og vil stryge dem. Jeg tror snarere,
Guiet har Ret i blot at stryge det første Vers, hvor ogsaa
„illum" i Stedet for „hunc" er galt. Dette Vers kan være
en Reminiscents andenstedsfra, og Scenen kan begynde med
237: „Haud dormitandumst".
295. „Non me fefellit, sensi; eo exanimatus fui“. Br.
foreslaar p. 132: „eo animatus1’ i Betydningen „fortiter
animatus". Dette gaar næppe an; det er langt rimeligere, at
eo skal udelades.
356—57 har Brachmann vistnok med Rette erklæret for
uægte. Derimod er hans Behandling af det Følgende uheldig.
360—62
Aufugero hercle, si magis usus uenerit.
Si ero reprehensus, macto ego illum infortunio;
Si illi sunt uirgae ruri, at mihi tergum domist.
Chrysalus siger: „Jeg vil løbe bort, hvis det behøves. Bliver
jeg greben, bryder jeg mig ikke om det; har han sine
Kjæppe, saa har jeg min Ryg“; se nærmere i Comment.
Brachmann p. 134 udsletter det midterste Vers, og forstaar
de to andre saaledes: „Si domi me quaeritabit iratus erus,
rus aufugero; si ruri, iam domum rediero", en Mening, som
Ordene ikke kunne have, og som, hvis de havde den, heller
ikke var passende, hvorfor han ogsaa mener, at Versene
tilhøre „secunda recensio". De to følgende Vers, som jeg
har sat i Klammer, prøver Brachm. p. 135 Anm. at forsvare;
men hans Forsøg behøver næppe nogen Gjendrivelse.
I min Kommentar til 376—79 har jeg refereret Götz’
Mening urigtig; han antager ikke som jeg disse Vers for
uægte, men 372—75 samt 380 f. Brachm. følger ham, dog
saaledes at 381 betragtes som fælles for begge Recensioner.
Da det imidlertid viser sig, at 371 og 376 ikke passe sammen,
nødes han til at antage, at der er udfaldet Noget af det
Ægte, i hvis Sted vi kun have Noget af den senere
Recension. Langen p. 165 f. er enig med mig i at forkaste V.
376—79, særlig paa Grund af det urimelig dannede Ord
„gerulifigulos". Men han mener, at ogsaa det foregaaende
Vers, 375, er uægte, og i 374 beholder han i Stedet for det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
