Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra Nonius optagne „adfectas“ de plautinske Haandskrifters
adflictas, en Mening, jeg kunde være villig til at tiltræde.
390 med. — 400 med. anser Brachm. p. 95 f. ligesom
Weise og Ritschl for uægte. Hans kunstige Forklaring kan
ikke tvinge mig til at ændre min Opfattelse. Det
ufuldstændige Vers 390 kunde jeg tænke mig suppleret med:
grates gratas debeo. I 391: „Nam pol meo quidem animo
ingrato homine nihil inpensiust“ har jeg rettet det sidste
Ord til infensiust, jeg tror med Rette; thi Ingen vil vist
billige Brachmanns Forklaring: „Inpensus amico esse dicitur
homo ingratus, i. e. qui magno constat pretio, quippe in
quem quantumvis liceat conferre beneficiorum nec gratia
tamen quicquam nec fructus unquam capturo.11 Han
be-raaber sig paa Capt. 800: Uae misero illi, cuius cibo iste
factust inperiosior", hvor Cod. I har „inpensior“, men dette
ingen som helst Mening giver, medens det rigtige
„inperio-sior“ ikke, som han siger, er en Konjektur af Brix, men
staar i B.
425. Luchs i Hermes XIII p. 498 fjerner Hiaten ved
at læse: „Ibi equo, cursu, luctando, hasta, disco, pugilatu,
pila“.
474·—85. Brachm. anfører p. 127 efter Löwe
Palimpse-stens Læsning af dette Sted. I 476—7:
Nullon pacto res mandata potest agi, nisi identidem
Manus ferat ad papillas, labra a labris numquam auferat
har A i det første „Nullo pactoi det andet „ferat......
papillas". Der er Plads til 6 Bogstaver, og har altsaa ikke
staaet ad. Löwe formoder contra, et Ord, der næppe vilde
kunne bruges saaledes. Det maa imidlertid bemærkes, at
Konjunktiverne „ferat“ og „auferat“ næppe kunne forsvares
som afhængige af „nisi“. Langen p. 50 udsletter derfor det
første Vers, saa at Konjunktiverne blive styrede af „Ut“ i
475. Jeg tror snarere, at Brachm. har Ret i at begge
Versene ere uægte.
497 ff. Mnesilochus’ Monolog. (V. 510 i min Udg. er
ved en Trykfejl sat Punktum. I Kommentaren p. 410 L. 22
er ligeledes efter „uitiis“ udfaldet: „V. 503 redit infra 859“.)
Jeg kan endnu ikke se Andet end, at Alt er i Orden, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
