Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374. Jeg burde ikke have omsat Ordene plus alieni,
da derved slet Intet vindes; den metriske Fejl bliver den
samme. Bothe strøg Verset, men det kræves nødvendig af
Sætningens rlietoriske Form. Ribbeck p. 85 mener, at det
er et Glossem, der har fortrængt et eller flere ægte Vers, og
Niemeyer i Jahrb. f. Phil. 1880 p. 428 komponerer et
saa-dant: „Si reddo, ego omnium hominum sum panperrumus
en saare dristig Fremgangsmaade, hvis kritiske Berettigelse
ikke kan indrømmes. Man bør lade dette Vers, der fra
Tankens og fra Sprogets Side er ulasteligt, staa med sin
metriske Fejl, indtil der mulig engang findes et brugbart
Forslag til at afhjælpe denne.
461 ff. Den i Almindelighed saakaldte Parabase er
behandlet af Jordan i Hermes XV S. 116 ff., og jeg kan kun
glæde mig over, at vi i alle topografiske Spørgsmaal ere
fuldstændig enige. Uenighed er der næsten kun om,
hvorvidt det hele Stykke tør antages at hidrøre fra Plautus
selv eller ikke; Jordan forkaster det, hvad jeg ikke har
vovet. Han savner „Cynismer“ og „Allitterationer"; men
hvem tør paastaa, at saadanne skulle findes i ethvert Sted
hos Plautus? Mere betyder det, naar han savner
„Vittighed". Heller ikke jeg finder Stedet vittigt, og det har netop
af den Grund været ogsaa mig mistænkeligt; men jeg tør
ikke afgjøre, hvorvidt de personlige Hentydninger, der uden
Tvivl findes deri, kunne have moret Samtiden. Naar Tonen
i Stykket ligner Prologernes, kan dette ligge i det lignende
Indhold, og det at Scenen er ganske enestaaende i sin Art,
indeholder intet Bevis for at den er uægte. Man kunde
snarere undre sig over, at en senere Bearbejder vovede noget
saa Usædvanligt, end over at Plautus gjorde det; det var jo
muligt, at der i den græske Original, som ved en Erindring
om Fortidens Parabaser, havde været et saadant Indskud,
som den latinske Digter havde omarbejdet efter romerske
Forhold. Dog dette er en Skjøns Sag; et positivt
Vidnesbyrd for Uægtheden haves ikke. Man har troet at finde et
saadant i V. 471: „Ditis damnosos maritos sub basilica
quaerito“·, idet man gik ud fra, at Rom fik sin første
Basilika i det Aar, da Plautus døde, 184. Jeg har i Anm. til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
