Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sagde: Licet antestari’?“ Hdskr. have nu: „PH. Licet te
antestari? MIL. Non licet“. Da Krigsmanden er den, der
stævner, og ikke Vidnet, udelod Camerarius „te“, og man
oversatte: „Maa jeg tage Vidner paa, at Du er stævnet?"
et unyttigt Spørgsmaal, der heller ikke kan bringes i
Overensstemmelse med det Følgende. Ribbeck mener derfor, at
Spørgsmaalet er henvendt til en af Krigsmandens Ledsagere;
at han ikke kom uden Ledsagelse, sees af 669 og 703. Men
selv om disse Ledsagere ikke vare Slaver, vare de dog saa
afhængige af Krigsmanden, at det ikke kunde falde
Phæ-dromus ind at spørge Nogen af dem, om han maatte tage
ham til Vidne. Jeg vilde snarere antage, at Ordene Licet
te antestari siges til den tilstedeværende Fløjtespiller, som
Stich. 711 ff., eller til en af Tilskuerne, som Aulul. 711.
Det maatte da være denne, der svarede: Non licet, eller
snarere, da man ikke kan give Tilskuerne nogen Rolle i
Stykket, Phædromus selv, som i Vedkommendes Miner ser
et Afslag: „Maa jeg kalde Dig til Vidne? Naa, jeg maa
ikke? Ja saa kalder jeg Dig til Vidne, hvem jeg maa“.
Disse Ord siges til Curculio. (Det mellemstaaende Vers
søger Ribbeck at forsvare, idet han skriver: „PH. [At] te
Iuppiter male perdat: intestatus uiuito. CURC. At ego, quem
licet, te“ og forklarer det Sidste: „At ego, quem te
antestari licet, paratus sum“. Dette er umuligt; til „ego“ kan
kun underforstaaes ,,antestor“.) I det Følgende har Götz
vistnok med Rette fulgt de tidligere Udgivere og skrevet:
IH. Seruom antestari? uide! „At tage en Slave til Vidne!
se engang!“ Jeg havde, tildels forledt af Hdskrne, tillagt
Curculio Ordet „Lide". Ribbeck følger mig heri, men de
foregaaende Ord tillægger lian den ovenfor vistnok med
Urette antagne „ Satelles". Han opfatter nemlig Stedet saaledes,
at Curculio først udtrykker sin Forbavselse over at blive
kaldt Slave, og derefter giver Vedkommende et Ørefigen. At
han ikke turde vove at give Therapontigonus selv et
saa-dant, er klart nok; Sligt kunde han kun byde hans Tjener;
men hvor staar dette Ørefigen? Curculio siger: Em (ikke
„Em tibi") ut scias me liberum esse, d. e. „Se der, at Du
kan vide, at jeg er fri". Beviset ligger ikke i, at han giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
