Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G-uder og Mennesker hos Homer.
Af Jul. Lange.
Den første store europæiske Kulturfrembringelse, som vi
kjende, er de Homeriske Digte. Naar man vil nævne en
stor Mands Fortjeneste, angiver man. hvad han har „skabt“.
Man siger, at Dante har skabt den italienske Litteratur, at
Kant har skabt den tydske Filosofi, at Linné har skabt den
nyere Botanik. At „skabe“ maa i saadanne Udtryk naturligvis
ikke tages ganske bogstavelig; men det betyder dog noget
Mere end blot at begynde; det vil sige at give et Stød, at
vække et Liv i en bestemt Retning. I den Forstand kan
man ikke alene sige, at Homer har skabt den græske
Litteratur, han har i aandelig Forstand skabt Grækenland, ja
han har skabt Europa. Han er „vor Kulturs Adam“. Hvor
ganske anderledes føle vi os ikke hjemme hos ham end
blandt Orientalere og Ægypter! Hvilken Overgang fra
Orientens Kongepral og Præsteløgne. fra de tætstængede, med
tykke Mure omgivne Templer og Kongepaladser, til Stormen,
som fejer Sletten udenfor Troja. eller den friske Søvind,
som spiler Sejlene paa Odysseus’s Skib!
Men ingen oprigtig Læser af Homer kan alligevel dølge
for sig selv, at der er Sider af hans Digtning, lige over for
hvilke vi staae kolde og fremmede, uden Evne til at
for-staae. De Homeriske Digte kunne vel maaskee kaldes den
græske Nations betydningsfuldeste og mægtigste, men de
kunne aldrig kaldes dens fuldkomneste Frembringelse, saa
meget mere, som de jo tilhøre dens Barndomsalder. Havde
vi en af hine Statuer for os, i hvilke en Myron eller en
Polyklet havde forherliget den græske Ynglingeskikkelse, er
det troligt, at vi slet ikke vilde have Noget at lægge til eller
at trække fra, at Værket, menneskelig talt, vilde staae for
os som et fuldkomment Produkt. Saaledes forholder det sig
maaskee ikke med et eneste af den græske Litteraturs
Værker, og saaledes heller ikke med Homer. At kritisere
Nord. tidskr. for filol^ Ny række. Y. 0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>