Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Homer kan synes næsten latterligt; thi vi faae ham derved
ikke bedre, end han nu engang er; det kan synes
formasteligt, thi vi ere kun smaa bitte Kviste, medens han er en
uhyre mægtig Stamme, der bærer os allesammen. Men man
maatte have meget ubetydelige Begreber om Kritiken, dens
Formaal og Rettigheder, naar man vilde unddrage de største
og væsentligste Frembringelser af Menneskeaanden fra dens
Behandling. Det er netop paa dem, man skal anvende
Kritiken.
Ethvert stort digterisk eller kunstnerisk Værk vidner i
sig selv om en Bevægelse, en Udvikling. Det vidner om
Noget, som er ældre end det selv, og som tjener det til
Forudsætning; det vidner derved tillige om, i hvilken Aand
Værket selv har optaget, benyttet disse Forudsætninger, og
angiver saaledes den Retning, efter hvilken det atter
paavirker den efterfølgende Udvikling. Ethvert Værk kan
saaledes sondres i et Før, et Nu og et Efter; det viser sig
at være et Gjennemgangspunkt for en Udvikling. Idet det
opsuger Fortidens Strømninger og atter lader Bølgerne gaae
videre, skaber det selv Udviklingen. Den Kritik, som sondrer
Værket i før, nu og efter, er af rent historisk Art; men
det er i Virkeligheden den eneste Kritik, som har
videnskabelig Værd og Gyldighed, fordi den gaaer ud paa noget
Objektivt. Den gaaer ud paa at opfatte den
Aands-bevægelse, fremdrage de Tanker, som i Virkeligheden have
været de ledende for Frembringeren og fyldt og sysselsat
hans Sind i hans Livs Dage og Timer. Værkerne have vi
kun tilbage som enkelte lysende Punkter; Læsningen af dem
giver os et fyldigt og mægtigt Indtryk af Digterens og hans
Tids Aand; Kritiken udfylder de historiske Mellemrum og
paaviser Udviklingens Sammenhæng.
Hvad man i Modsætning til denne historiske Kritik maa
kalde den rent æsthetiske, bliver staaende ved vort,
Læserens eller Beskuerens, Forhold til Værket, skildrer,
renser og klarer det. Resultatet af den er en Bevidsthed
om, i hvilken Aand Værket paavirker mig, til hvilken Grad
jeg formaaer eller ikke formaaer at følge med det, paa
hvilke Punkter jeg fængsles og gribes af det, og paa hvilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
