Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Punkter min Sands for det Sande og Skjønne stødes af det,
eller min Interesse for det hører op. Denne Kritik er
aldeles nødvendig som Gjennemgangsled; den kan umulig
forbigaaes eller ringeagtes; men egentlig Videnskab er den
endnu ikke, fordi den ikke har Hold i noget Objektivt. Den
forholder sig til den historiske Kritik som Iagttagelsen af
Stjernehimlen, som den viser sig for Øjet, til den rationelle
Forstaaelse af den himmelske Mekanik, det indre
Vexel-virkningsforhold mellem Himmellegemerne. Ligesom
Astronomen noterer sine Iagttagelser, skal den æsthetiske Kritiker
notere sine subjektive Indtryk. Ligesom Astronomen, der
dog kun har ét Par Øjne, stoler paa, at hans Iagttagelser
ville vise sig gyldige for enhver Anden paa hans Plads, skal
Æsthetikeren, naar han ellers har Hoved og Hjerte paa det
rette Sted, stole paa, at hans Indtryk, om end ikke paa den
exakte Maade som i Astronomien, ville bekræftes af andre
Læsere; det viser sig jo ogsaa, at de fleste eller alle gode
Læsere gjøre tilsvarende Erfaringer. Man skal gaae ud fra,
at de sukjektive Indtryk have objektivt Værd, at de ere
Kjendetegn, Fingerpeg til Forstaaelsen af det Forhold, som
i Virkeligheden har fundet Sted mellem Digteren og hans
Æmne. Naar de videnskabelig skulle benyttes, maae de
sammenstilles, og det Punkt maa søges, imod hvilket de
alle, hvert for sig, pege hen. Har jeg fundet dette Punkt,
da iorstaaer jeg, hvorfor Værket i visse Dele har sin sande
Magt over Læseren, idet Alting har føjet sig for hans Haand
som et blødt Ler, og hvorfor det i andre Dele ikke er i
Harmoni med sig selv, idet Materialet gjør Modstand imod
Behandlingen. Jeg forstaaer Digteren, hans Forhold til det
Givne og hans eget Initiativ; jeg forstaaer hans Værk som
et Gjennemgangspunkt for Udviklingen. Paa denne Maade
har jeg forvandlet den æsthetiske Kritik til en videnskabelig
historisk.
Betragte vi et Værk, som staaer midt inde i en historisk
Udvikling, sikres Opgavens Løsning i høj Grad derved,
at vi kunne gjøre os bekjendte med det Forudgaaende
og det Efterfølgende. Er Værket derimod det, som selv
begynder Udviklingen, eller rettere sagt: det første, som
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
