Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
medens det langtfra har hørt hjemme i saa stort
etOmfang i de enkelte Sagn ogSange, somDigteren
har benyttet som Materiale, og som, i alt Fald hvad
Naivetet angaaer, og maaskee ogsaa i andre Henseender,
have havt Fortrinet for de udførte Homeriske Digte.
Da Odysseus efter tyve lange Aars Fraværelse atter sætter
Foden paa Ithakas 0, uden at han selv veed, hvor han er
— thi de Phaiakiske Sømændhavejo ført ham derhen, medens
han sover —, da aabenbarer hans trofaste beskærmende
Gudinde, Pallas Athene, sig for ham. Efter at hun først
forsigtig har hyllet ham i en Taage, for at Ingen skal
overrumple ham, paatager hun sig Skikkelse af en Hyrdedreng,
thi en saadan vilde den fremmede Vandrer jo lettest kunne
møde; og paa hans Spørgsmaal angiver hun ham, at Landet,
han staaer paa, er Ithakas 0. Mistroisk og varsom imod
den Fremmede udgiver Odysseus sig for en fremmed Mand
fra Kreta, som er ført hid af Føniciske Sømænd. Da
kaster Athene sit Inkognito og staaer for ham i sin egentlige
Skikkelse; hun roser hans Snild hed og angiver i mærkelige
Ord den indbyrdes Overeensstemmelse i deres Karakter, som
gjør, at hun umulig kan forsage ham i Ulykkens Stuud: thi
ligesom han blandt Menneskene er den første til Raad og
Ord, saaledes prises hun blandt Guder for Kløgt og List.
Nu hilser og hylder Helten sin Gudinde, og de tale sammen
Ansigt til Ansigt. Denne Samtale (sidste Deel af Odysseens
13de Sang) er Midtpunktet i den hele lange Roman; den
er tillige et Hvilepunkt, fra hvilket der skues tilbage paa
den tilendebragte Omflakken og fremad til de Opgaver, der
endnu vente Odysseus i Hjemmet, som han skal rydde for
de formastelige Bejlere.
Odysseus siger i denne Samtale (13, 314 ff.):
Dette jeg veed dog forvist, at huld Du var mig bestandig,
Dengang vi fejded i Troernes Land, vi Mænd af Achaia.
Men da saa Priamos’s knejsende Stad vi havde forstyrret,
Og vi var gangne til Skibs, og en Gud havde Folkene spredt ad,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
