Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men sammenholdes det med tre tilsvarende Steder i Iliaden
(1, 423, 14, 200, 23, 205), viser det sig tilstrækkelig, at det
er et Middel, som bruges i den Homeriske Poesi, hvor det
kommer an paa, at Guderne skulle have Forfald eller
Hastværk; paa det ene Sted i Iliaden (14, 200) benyttes det
endog virkelig som et usandfærdigt Paaskud. Overhovedet
er der ved Poseidons Rolle i Odysseen Noget, som vi ikke
ganske kunne tage for Alvor; det ligger i, at han skal være
fnysende vred, medens dog den lykkelige Udgang af Odysseus’s
Skæbne skal være given, endog være given for Poseidon selv.
Han kommer tilbage fra sin Rejse til Aithioperne, just som
Odysseus er i Færd med at sejle bort fra Kalypsos 0; ban
mærker, at Guderne i hans Fraværelse have fattet nye
Beslutninger, og at Odysseus nu er nær ved Phaiakernes Land,
hvor Skæbnen skænker ham Frelse fra hans Nød. Han
udbryder (5, 290):
End akal jeg dog, tør jeg troe, omtumle ham artig i Trængaler.
Han vækker nu Stormen imod ham, lader ham lide
Skibbrud og siger saa (5, 377):
Driv nu aaa over Bølgerne hen efter Farer og Trængaler,
Indtil Du naaer det Land, hvis Folk af Guder beskjærmes!
Ej endda, kan jeg troe, skal Du lee ad den Nød, Du har fristet!
Tilsidst bar han intet Andet at tilfredsstille sin Harme med
end at hævne sig paa Phaiakerne. som have ført Odysseus
hjem. Saa snart Odysseus er kommen paa tørt Land paa
Fædre-Øen, er Poseidons Rolle i Digtet fuldstændig udspillet.
Men paa samme Punkt af Fortællingen er det, at Athene
aabenbarer sig for Helten for at lægge Raad op med ham.
Den fjendtligsindede Guds og den venligsindede
Gudindes Forhold til Helten er tydelig nok Digterens
Reflexion over hans Skæbne, en Reflexion, som træder
selvstændig frem som et eget dramatisk Element i Digtet. Det
er Historiens Filosofi i mythisk-digterisk Form, ikke Historien
selv. Saa længe som det gaaer Odysseus værre og værre paa
lians Omflakken paa Havet, fremstilles han som forfulgt af
Havguden; da han er reduceret til det Yderste og har mistet
hver eneste af sine Følgesvende og holdes fangen paa Kalypsos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
