- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Femte bind /
102

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dette er hendes Program. I Skikkelse af en tilrejsende
Mand, en gammel Bekjendt af Faderen. staaer hun ved
Odysseus’s Borg og træffer Telemachos siddende blandt
Bejlerne (1, 114 ff.):

mismodig; i Hjertet,
Grundende dybt paa det mulige Træf, om bans herlige Fader
Kom til sit Hjem og Bejlernes Sværm adsplitted i Huset,

Selv annammed sin Hæder og raaded igjen for sin Velstand.

Og i Samtalen med ham_ giver hun ham de ovenanførte
Formaninger. Saa forlader hnn ham, stikkende op i Skyen som
en Fugl.

Her er et af de Steder — og de forekomme ikke sjeldent
hos Homer —, ved hvilke man kan spørge sig selv, om
Gudernes Aabenbarelse og Indgriben ikke er en billedlig
Betegnelse for en psykologisk Bevægelse. Det maa herved
erindres, at Telemachos i Odysseen optræder som den, der
netop er i Overgangsalderen fra Barn til udvoxen Yngling
(sign. 1,297; 18.269; 19, 86 ff., 532; 20, 309 ff.). Han er nu
voxen og kommen til Ungdommens Fuldmaal, han har Dun
paa Kind og Hage. Overgangen fra den naturlig
foranledigede Tanke til den af Guddommen indgivne er her
ud-jævnet saa meget, at Digteren lader Telemacbos, allerede
førend Athene taler til ham, sidde og grunde paa Faderens
Gjenkomst; Guddommens Tale lyder da til ham som den
første ret alvorlige Tanke, ban tænker, det første mandige
Forsæt, han fatter (1, 320):

men ham hun i Barmen
Mod og Kraft havde lagt og vakt hans Hu til at tænke
Meer paa sin Fader end før; men da dette han klart havde

fattet,

Skjalv han i Sind; thi det bares ham for, at en Gud

havde vist sig.

Denne Skjælven eller Studsen (ΰ-άμβησεν χητα &νμόν), som her
gjælder Bevidstheden om Guddommens Aabenbarelse, er et
psykologisk Fænomen, som Enhver kjender fra sig selv.
naar han har fattet en ny og alvorlig Beslutning.

Hos Homer henføres Alt, hvad der overrasker og vækker
Opmærksomhed som noget Nyt, alt det Følgesvangre, hvortil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr5/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free