Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kun naar den forsvinder, opstaaer der hos den Begunstigede
hyppig en Anelse om, at det har været en Gud; ellers er
Masken helt gjennemført, ikke halvt gjennemsigtig. Dette
beroer paa den naive episke Fremstillingsform, som lader
Alle — Guder saa vel som Mennesker — udtrykke sig
væsentlig paa samme Maade.
At det kunde falde den unge Telemachos ind at gjøre
nogle alvorlige Skridt for at skaffe sig Bejlerne fra Halsen
og faae Fred i Huset og at rejse ud i Verden og faae
Noget at vide om sin forsvundne Fader, og at der hos den
unge Ædling kunde røre sig Trang til ogsaa selv at vinde
berømmeligt Navn blandt Menneskene —, det er ganske
naturligt, det er et sandt Træk af hans Karakter. Som en
Dødelig kan han jo ikke vide forud, hvor vidt hans Forsæt
vil lykkes; men den frejdige Yngling er ikke bange for et
Forsøg. Derimod er Homer ved at lade Athene tage
Initiativet kommen ind i Vanskeligheder og Inkonsekventser,
som han selv bagefter har følt. Hvad udretter Telemachos
ved at følge Gudindens Raad? — Intet. Bejlerne give ikke
efter for hans Forestillinger. Paa Rejsen kommer han først
til den gamle Nestor i Pylos, som veed Besked om de andre
fra Troja hjemfarende Achaier, men Intet om Odysseus.
Dernæst kommer han til Menelaos og Helena i Lakedaimon,
og af Menelaos erfarer han, hvad denne har hørt af den
gamle Havgud Proteus, nemlig at Odysseus sidder paa
Ka-lypsos 0 og ikke kan komme derfra. Det er ganske vist en
Underretning; men den gavner ikke Telemachos det Mindste,
aldenstund han intet Middel har til at befrie sin Fader og
heller ikke forsøger derpaa. Medens han er borte, lægge
Bejlerne Raad op imod hans Liv og lægge sig i Baghold med
et Skib for at dræbe ham ved Hjemkomsten. Ogsaa deraf
kommer der Intet ud; deres Anslag bliver tilsidst kun til
Latter (16, 354). Det er derfor ikke med Uret, at Odysseus
i sin Samtale med Athene paa Ithaka, da Gudinden
fortæller ham, at hans Søn er paa Rejse „for at spørge sig
for, om han end er i Live’-, svarer med det Spørgsmaal
(13, 415 ff.):
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>