Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gæves, indtil man paa anden Haand indhenter en paa
mystisk Maade erfaret Underretning om. at han skal findes et
Steds i Verden paa en lille Holm, der svømmer som en
Navle paa Dybet, først saa føler man ret, hvor stor Verden
er, og hvad det vil sige at blive borte i den. Odysseus’s
Skæbne skulde tillige sees i Modsætning til hans berømte
Krigsfællers: deres er allerede forlængst afgjort, enten i
lykkelig eller ulykkelig Retning; hans alene var bestandig
en uløst Gaade. Den ulykkelige Tilstand paa Ithaka skulde
udmales og sees i Modsætning til de betryggede og fede
Forhold hos Nestor og Menelaos. Højst sandsynligt forekommer
det os endelig, at Odysseens Digter har havt det bevidste
Forsæt at knytte sit Værk til Iliaden ved at berøre alt Det,,
som udfyldte Mellemrummet mellem de to Digtes Æmner.
Atter her er altsaa Pallas Athene og det, som hun
sætter i Værk, i den komponerende Digters Tjeneste.
Det hele Motiv er en Ramme om en hel Mængde Materiale
og kan neppe antages at have hørt med til det overleverede
Sagnstof, eftersom der netop ingen rigtig Pointe er i det,
intet Særegent eller Karakteristisk, som man ret kan faae
Hold i, og som er egnet til at gaae fra Mund til Mund som
Folkesagn. Da det har sit Værd alene ved at tjene
Kompositionen og udmale Karakteren, maa det vel være en O p
-fin del se af den bearbejdende Digter (Homer). Men hvorfor
har han da ikke ladet Telemachos være alene om sin
Beslutning, hvorfor har han lagt Initiativet til Rejsen over paa
Athene, hvilket — som vi saae — tilsidst generede Digteren
selv? — Han er vel gaaet ud fra, at Stødet til enhver stor
Bevægelse i Digtets episke Gang burde udgaae fra Guderne.
Dette har vel været en Tros-Artikel i hans Katekismus baade
som Digter og som Menneske. Desuden har Gudindens
Rolle paa dette Punkt, om den end fører ind i nok saa
mange Inkonsekventser. alligevel sin særegne Skjønhed. Det
er saa mildt og trøsteligt at tænke sig den forladte
Ungersvend under den stærke Gudindes Varetægt paa det første
store Skridt, som han gjør ud i det barske Liv. Det er en
ægte græsk Eufemisme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
