- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Femte bind /
108

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og Æventyr: List og Mod, Udholdenhed og Selvbeherskelse;
at hans oprindelige Heltekraft forraader sig, da det gjælder
om at spænde hans egen Bue; at han sejrer i Væddekampen
og gjenkjendes af Hustru, Søn og trofaste Venner — alt Det
er Noget, som man kan forstaae, og som er et herligt Ærnne
for et Folkesagn. Hvilken spændende, gribende Situation!
Naar man seer ned i dens Dyb, hvor svanger er den da ikke
paa poetiske Motiver! At den, som har hele Retten og
Adkomsten paa sin Side, og som egentlig er „Personen i Huset“,
staaer ukjendt, ene, foragtet og forhaanet mellem
Usurpatorerne — hvortil skulde en saadan Situation tyde hen,
undtagen til en langsom Kamp og til en ved egen Kraft
vunden Sejr, som i sig selv er den bedste Forherligelse?
Har Odysseus, ifølge sit Forhold til Gudinden, alle Points
forud i denne Kamp, kunne han og hun alene tage det op
med trehundrede Mænd, hvorfor gaae de da ikke med fuld
Musik løs mod deres Maal? hvortil den Omvej, at han skal
forvandles til Tigger? Var det virkelig Guddommens
Indgriben, som her har været Udgangspunktet for Digteren,
hvor uforstaaelig, hvor aifektert bliver da ikke Atbenes
Taktik, „at lade ham staae for alle i hans Hus som en ussel
Stakkel“? Hvorledes kan man fra de Præmisser komme til
den Konklusion? Nej, der bliver kun Mening heri, naar vi
tænke os Situationen Odysseus som Tigger forud opgiven
baade for Digteren og for Tilhøreren. Enhver, som
nutildags læser Odysseen, kjender denne Situation forud og kan
maaskee have ondt nok for at abstrahere fra denne sin
Forudviden og vurdere, hvor nødvendig den er, for at
man nogenlunde skal kunne forsone sig med, hvad Athene
gjør. Og det Publikum, for hvilket Homer digtede Odysseen,
kjendte sikkert ogsaa Situationen forud af en langt ældre
Tradition; man ventede og forlangte den, naar man hørte
Digtet foredrage. Hvor naturligt det falder at tænke sig
Kongen som Tigger uden Gudindens Hjælp, det kunne vi
lære af Odysseen selv. Da Penelope vil lade rede et
mageligt Natteleje til den fremmede Stodder fra Kreta (Odysseus),
frabeder denne sig det: han er kjed og led af Bolstre og
prægtige Tæpper, han vil helst hvile, som han før har hvilet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr5/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free