Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun ved given Lejlighed forvandle ham om igjen til en
Konge, og atter til en Tigger og atter til en Konge. Det
gjælder om, at Odysseus skal gjenkjendes af sin Søn, der jo
ikke har set ham, siden han var et lille Barn, og altsaa er
den, som allermindst kan gjennemskue hans Inkognito. Saa
staaer Athene igjen for Odysseus i sin Guddomsskikkelse
(men usynlig for Sønnen), kalder ham fra Svinehyrdens
Hytte, hvor Fader og Søn have talt med hinanden, ud i
Gaarden, og gjengiver ham ved et Slag med Staven hans
Kongeskikkelse (16, 172 £f.). Men før Svinehyrden, der endnu
ikke maa kjende ham, kommer hjem, forvandler hun ham
atter til den pjaltede Olding (16, 455)*). Da han saa i
Kongs-gaarden skal kæmpe med Stodderen Iros, forvandler hun
hans Skikkelse, om hun end lader ham beholde Pjalterne
(18, 70); og da han endelig efter Bejlernes Drab er bleven
badet og salvet og paaklædt som Konge, gjengiver hun ham
helt og holdent hans Herlighed. Hvo føler ikke Kunstgrebet
i denne Række Forvandlinger! Der er intet episk Middel,
der i den Grad som dette er blevet forældet, utilegneligt
for senere Læsere. Vi have ingen Erfaring fra Livet at
knytte det til. Den bratte Overgang i Kraft af en
Guddomsmagt, til hvilken Menneskene intetsomhelst Tilsvarende finde
hos sig selv, virker som noget absolut Fremmed for vor
Følelse; enten maa man tage det aldeles blindt paa Tro
og Love, eller ogsaa gaae let hen over det som Noget, der
ikke skal tages for Alvor. Dette Kunstmiddel er senere,
skjønt det stoltelig nedleder sin Herkomst fra Homer,
henvist til at friste Livet i den æventyrlige
Underholdnings-Poesi, Guddommens Stav er bleven til en Brix. Ganske vist
bruger Homer Tryllestaven med en fint beregnet Virkning:
Sønnen vilde ikke have anerkjendt Faderen saa tidlig, hvis
ikke hans ungdommelige Sandser vare blevne imponerede
ved den pludselige Forvandling, der røber Guddommens Gunst.
Men hvor langt dybere gribes dog ikke vor Følelse gjennem
Gjenkjendelsen af det Naturlige, det evig uforanderlig Natur-
’) Sign. v. 273 af samme Sang, hvor Odysseus uden videre forud
taler om, at denne Forvandling vil foregaae.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
