Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
deres Karakters Forskjellighed tjene, undtagen til at udfolde
et Karaktermaleri for Digtets Tilhørere? I kunstnerisk
Henseende er det naturligvis saare vigtigt, at ikke en hel Række
Figurer kommer til at staae for Beskuerens Øje med en død
og kjedelig Ensartethed; men for Odysseus’s Opgave er det
ganske ligegyldigt. I Atlienes Rolle paa saadanne Steder er
der en Forening af det Religiøse og det Kunstneriske, som
hverken gjør Religionen eller Kunsten Gavn. Guderne ere
Maskineriets Traade, som træde synlige og haandgribelige
frem; men Illusionen har altid krævet, og vil bestandig
kræve af Digteren, endog af en Homer, at Maskineriet ikke
blottes.
Hvor det gjælder Forherligelsen, ere Guderne ganske
vist noget Mere og noget langt mere Poetisk end Maskineriet.
De ere den magiske Belysning over Scenen og over de
enkelte Figurer; de ere den idealiserende Magt. De
kaste en forhøjet Glans over Begivenheden, forstærke dens
Stemning. Da Odysseus og Telemachos hemmelig om Natten
gjemme Vaabnene, gaaer Pallas Athene foran dem med sin
gyldne Lampe, som giver den dejligste Lysning (19, 33 ff.).
Der er mere Lys og af en anden Art end det, som blot
kunde tjene dem til deres Gjerning. Telemachos studser:
Fader, forsand for mit Øje jeg seer et forbausende Særsyn!
Væggene rundtom i Salen og alle de prægtige Friser,
Bjælker af Gran under Loftet og højtfremknejsende Søjler
Straale for Øjet saa klart som en Ild, der blusser i Flamme.
Vist er i Huset en Gud, som boer paa Himlen den
brede.
Og Odysseus svarer ham:
Stille, min Søn, spørg ej! men behold for Dig selv Dine
Tanker!
Sligt er Gudernes Vis, som boe paa højen Olympos.
Det er Athene, som kaster hin uhyggelig og uforklarlig
gribende Rædsel ind over Bejlernes Forsamling, dengang det
stunder mod Dødens Time (20, 346 ff.): hun vakte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
