- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Femte bind /
119

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vild og umaadelig Latter og rent deres Sind hun forvirred;
Alt lød Latteren tvungen fra deres fordrejede Kjæber,

Blod randt ud af Kjødet, de aad ; i Øjnene traadte
Taarerne frem. og det bares dem for, at Jammer sig

nærmed.

Det er, som om man hørte Gudindens hoverende Haanlatter
bag Scenen. — Og atter i den allervildeste Kamp mellem
Odysseus og Bejlerne ryster hun Ægiden under Hallens Loft,
saa at Bejlernes Hjerte forvirres af Rædsel og de fare
omkring i Salen som Køer paa Marken, naar de fly for en
surrende Bremse (23, 297 ff.).

Saadanne Steder ere som de glansfuldeste Penselstrøg,
en Maler sætter paa sit Billede, og som ret give det Liv
og Stemning. Behøver det at siges, at det er fra Digterens
Indre.at Lyset strømmer, som falder saa magisk over
Begivenheden? Hvor dette Lys fuldkomment ’harmonerer med
Æmnets egen Aand, der er Virkningen uovertræffelig. Men
vi skulle senere se, at der findes et Sted eller to, paa hvilke
Guddommens Forherligelse, Idealisationen, kan skrabes af som
en Forgyldning.

Patroklos er falden; Rustningen, som Achilleus har laant
sin Ven, er falden i hans Drabsmands, Hektors, Hænder.
Achaierne have deres Nød med at bjerge det plyndrede Lig
ind til Teltene, medens Troerne forfølge dem. Kampen raser
„som en blussende Ild“ (Iliad. 18, 1).

Achilleus staaer ved Skibene og seer, hvorledes hans
Landsmænd trænges tilbage. Han gribes af mørke Anelser
og mindes, hvorledes hans Moder, Gudinden, fordum har
bebudet ham, at han skulde opleve Patroklos’s Død. Hvad
hjalp det saa, at han, da Vennen drog i Kamp, advarede
ham mod Hektors Landse! — Da kommer Antilochos,
Nestors Søn, som Ilbud og fortæller ham, hvad der er sket.

Talt; den sorte Bedrøvelsens Sky omhylled Achilleus.

Aske med Sod iblandt han greb med Hænderne begge,
Strøede den over sit Hoved, og skænded sit dejlige Ansigt,
Og paa den prægtige Kjortel sig satte den graalige Aske.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr5/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free