Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ned i Støvet han smed sig, og strakt med sit vældige Legem
Laae han og skændede Hovedets Haar med rivende Hænder.
(II. 18, 22 ff.)
De krigsfangne Piger styrte jamrende ud af Teltet, og
An-tilochos gruer af Angst for, at Achilleus skal lægge voldelig
Haand paa sig selv.
Hans Skrig høres af Moderen Thetis, som sidder nede
paa Havets Bund hos sin Fader Nereus og Søstrene. Fulgt
af Nereiderne stiger hun op af Havet ved Myrmidonernes
Skibe; hun træder hen til Sønnen og spørger om Grunden
til hans Sorg: Nu har jo Zeus dog fuldbyrdet Alting, som han
fordum bad om; Achaierne drives paa Flugt her ved Skibene
og trænge haardt til hans Hjælp. — Ja vist saa, nu har Achilleus
faaet det, som han vilde have det; men han har maattet
bøde en Pris derfor, som han ikke havde ventet: Patroklos,
Vennen, som han elskede højest af Alle og skattede saa højt
som sit eget Hoved. Og Rustningen, som Guderne skjænkede
Peleus paa hans Bryllupsdag, er falden i Hektors Vold!
Achilleus ønsker sin Moder, at hun aldrig var bleven Peleus’s
Viv, saa var bun bleven befriet for mange Kvaler. Ham.
Sønnen, skal hun aldrig mere modtage, hjemkommen fra Krig,
og hans Sind frister ham heller ikke til at leve- længer paa
Jorden eller færdes blandt Mennesker, før han har ramt
Hektor med sit Spyd og ladet ham bøde for Patroklos’s
Død.— Moderen gribes af Sorg ved at høre hans Ord; hun
veed, at Døden ogsaa er rede for ham, at den skal ramme
ham snart efter Hektor. — „Gid jeg da dø strax“ —
-udbryder Achilleus — „da jeg dog ikke kunde skærme min Ven
for Ufærd“. Nu føler han, at hans Skæbne vender sig, at
han længe har siddet „som ussel Tyngsel for Jorden“ —
han, en Kæmpe, hvem ingen af Achaierne kan maale sig
med i Strid! Nu føler han bittert, hvorledes Vreden mod
Agamemnon har forlokket ham. fristet ham ind paa en Vej,
hvor han ikke vilde.
Dog lad fare, hvad fordum er skeet, hvor dybt det end smerter,
Lad mig i Barmen betvinge mit Sind, skjøndt Møje det
koster! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
