Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Op da, uøl ej længer! Lad Blu betage Dit Hjerte,
Skulde Patroklos en Lég nu vorde for Troernes Hunde!
Skammen er din, om hans Lig undervejs bliver skændet af
Fjenden.
— Hende paa Stand gjensvared den Helt, fodrappen Achilleus:
Hvo blandt Guderne, Iris! har hid Dig skikket med Budskab?
Iris svarer liam, at det er Hera, og at hverken Zeus eller
nogen anden af Guderne veed Noget derom. Men Achilleus
udbryder:
Hvordan gaaer jeg til Kamjj? I Fjendens Vold er min Rustning;
Heller ej gav mig min Moder Forlov til Strid mig at væbne,
Førend hun selv kom hid og igjen mig traadte for Øjne,
Thi fra Hefaistos hun loved at bringe mig prægtige Vaaben;
Ellers ej Nogen jeg veed, hvis Rustning jeg nu kunde axle,
Uden aleneste Aias’s Skjold, den Telamonides;
Dog, han færdes vel selv, kan jeg troe, nu fremmest i Skaren,
Myrdende Fjenden med Spyd til Værn for den faldne Patroklos.
Derpaa ham svared den rappe, den stormsnelt vandrende Iris:
Selv tilfulde vi veed, at Din herlige Rustning er ranet;
Træd ved Graven da frem, som Du er, og for Troerne viis Dig!
Hændes da turde det vel, at Troerne standsed med Striden,
Rædde ved Synet af Dig, og Achaiernes krigerske Sønner
Aanded i Kviden paany og vandt lidt Frist med at kæmpe.
Alt som Ordet var talt, forsvandt den hurtige Iris.
Flux sig hæved Achilles, hin Yndling af Zeus, men Athene
Hængte den kvastede Aigis omkring hans mægtige Hærder,
Og med en Sky hans Hoved hun kransed, den høje Gudinde;
Blank den var som et Guld, og i lysende Lue den blussed.
Ret som naar glødende Røg fra en Stad opstiger i Luften
Fjernt paa en 0, som trindt er besat af fjendtlige Krigsfolk;
Dagen igjennem den haardeste Dyst i Marken at friste
Rykke fra Byen de ud, men saa snart som Solen er dalet,
Stikkes mangfoldige Bauner i Brand, og den viftende Lysglans
Stiger i Vejret, at øjnes den kan af Grander paa Kysten,
Om de paa Baade kanskee ville komme derover til Bistand;
Saa mod Himmelen steg hin Glans fra Achilles’s Hoved.
Frem ved Graven for Muren han tren, men Achaiernes Krigsfolk
Kom han ej nær; thi sin Moders forstandige Raad lian ihukom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
