Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Staaende der han raabte, og særligen Pallas Athene
Hæved sin Røst, og usigelig Skræk hun Troerne indjog.
Ret som der lyder et gjaldende Raab, naar der blæses en
Hærblæst,
Alt som mordiske Fjender om By sig flokke til Angreb,
Saadant et gjaldende Raab opløfted nu Aiakos’s Ætling.
Men da saa hine fornam Achilles’s tordnende Malmrøst,
Klappede Hjertet af Gru, og de fagermankede Heste
Vendte med Vognene flux, deres Sind bebuded dem Ufærd.
Skræk Vognstyrerne slog, da de saae den spillende Lue
Brænde saa frygtelig vild om Helten Achilles’s Hoved,
Tændt af Gudinden Athene, den lysblaaøjede Jomfru.
Tre Gange hæved Achilles sin vældige Røst over Graven,
Tre Gange veg baade Troer og Ledtogskæmper tilbage,
Og af de dygtigste Mænd der segnede tolv, deres egne
Landser og Vogne dem dræbte. Saa snart som Achaiernes
Sønner
Bort fra Spydenes Ram med Fryd havde bjerget Patroklos,
Lagde de Liget paa Baare — — o. s. v.
Saaledes frelses Patroklos’s Lig.
Intet Under, at Troerne blive bange! Hvilken Glans
og Pragt! Her er Alt, hvad der kan forfærde og imponere
— Alt undtagen Achilleus; han bliver rent borte mellem
Ildsluerne, Ægiden, Gudindens E,aab. Der siges vel, at
ogsaa han raaber, saa at Troerne blive forfærdede; men det
har ingen rigtig Art, det er Gudinden, som gjør det Hele.
Hvorledes skulde man kunne blive bange for denne
forsigtige Helt, der, dengang det himmelske Sendebud kalder
ham til Kamp for den faldne Ven, først med diplomatisk
Mistænksomhed spørger efter hendes Mandat, derpaa, efter
at han har fundet hendes Kreditiver i Orden, undskylder sig
med, at han ikke har faaet Lov af sin Moder til at gaae i
Kamp og ikke kan tænke sig Muligheden af at gaae mod
Fjenden uden Rustning, og som endelig, efter at være
moralsk trukket ved Haarene til at vise sig for Fjenden, og
efter af Guddommen at have faaet Anvisning paa et heldigt
Udfald, dog med Omsigt vælger sig sin Plads, ihukommende sin
Moders forstandige Raad! Hvorledes kan en Marionets Raab
forfærde? — Nej, dette har Homer fortalt os alene til Ære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
