Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for Guderne og deres Magt, og ingenlunde til Ære for
Achilleus. Vi lære ham her kun at kjende som Gudernes
Yndling, men ikke som en Skikkelse, der vækker
Begejstring ved Noget, som han er i sig selv. Den guddommelige
Forherligelse er her noget Tilsvarende til, hvad et Storkors
er paa en Mands Bryst: vi bukke for Stjernen og see, at
Manden er hædret med sin Konges Naade; men skulle vi
begejstres for ham, maae vi vide Noget om, hvad der er
inden i hans Bryst, om hans personlige Fortjeneste.
Men hvo mærker ikke Bruddet i Fortællingen! Lige
kort i Forvejen, i Samtalen med Moderen, er Yttringen af
det rigtige Achilleiske Heltemod, der vil i Kamp, ligegyldig
for den nære Død, ligegyldig for Manglen paa Rustning,
strømmet fra Heltens inderste Hjerte med en mageløs
Veltalenhed. Overhovedet, hvis Homer ikke kjendte Achilleus,
hvorfra kjendte vi ham da? Men der er, som man seer, paa
dette Punkt af Fortællingen sammenflettet to Traade, hver
med sit forkjellige Endemaal. Den ene gaaer ud paa, at
Achilleus skal have de guddommelige Vaaben, af hvilke den
berømte, pragtfulde Beskrivelse følger snart efter. Hvem
skulde skaffe ham dem fra Gudens Haand uden en Gud?
Og hvilken Guddom skulde snarere tænke paa at skaffe
ham Værn end Heltens egen Moder, som allerede forhen er
gaaet i Forbøn for ham hos Zeus, og som selv ikke er nogen
Stridens Gudinde, der personlig kan værge Sønnen i Kamp?
Deraf Moderens Aabenbaring for Sønnen og hendes Formaning
til ham om at holde sig tilbage, som falder saa naturlig fra
en Moders Læber, og som atter forudsætter, at Achilleus
maa have ytret Lyst til at gaae i Kamp uden Rustning. —
Den anden Traad gaaer ud paa, at Patroklos’s Lig skal
frelses — naturligviis ved Achilleus; tbi hvem Anden skulde
denne Ære blive til Del end Vennen, der selv har sendt
ham i Kamp, den største blandt alle Heltene? Og dette,
at Patroklos’s Lig skal frelses, er endda ikke det egentlige
Endemaal, det er Midlet til at fremkalde den store Vending
i det hele Epos, at Achilleus pludselig lader sin længe gjemte
Harme mod Agamemnon fare og atter viser sig paa
Valpladsen. Saa maa han altsaa frem, som han er, uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
