Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anmeldelser,
J. Brynildseu, Kortfattet fransk grammatik til
skolebrug, Kristiania. A. Cammermeyer. 1879. 97 s.
Denne bog er i det hele skåren over den almindelige læst
for franske skolegrammatiker, der have den fejl i deres tilsnit at
være for latinske og intet virkeligt hensyn tage til den franske
sprogforskning, som den har udviklet sig i de sidste 20 til 30 år,
siden Diez s romanske grammatik kom ud. Er den franske
historiske sprogforskning end meget ny, kan den dog på flere
punkter fremvise resultater, som med nytte kunde dr;.ges ind i
den almindelige grammatiske undervisning og ganske sikkert vilde
gøre denne mere interessant for eleverne’, end den nu som oftest
er. En afdød universitetslærer sammenlignede en gang en meget
brugt fransk skolegrammatik med en fransk soldat i latinsk
uniform. Dette billede er meget træffende og passer på hele
arten. Men den antike uniform passer ikke mere til den moderne
skikkelse; hvert øjeblik må der drejes og presses, for at alt kan
komme indenfor det givne snit. I udlandet har man dog allerede
i flere år ved de såkaldte historiske grammatiker søgt at gøre
den nyeste forskning frugtbar for skoleundervisningen, men her
hjemme har åbenbart Madvigs latinske grammatik virket hæmmende.
Når man ikke vil bebyrde (?) eleverne med en historisk
forklaring af ordformerne, hvor den romanske sprogforskning er
i stand til at give den, bør man i al fald ikke give dem en
pseudo-historisk fremstilling, som kun medfører forvirring.
Udtryk som „stamme“ og i modsætning dertil „endelse“, hentede
fra de gamle sprogs grammatik, bør ikke bruges. Den slags
begreber få kun betydning, når de give et indblik i sprogets liv,
ikke når de blive noget rent ydre, nogle indholdsløse
bogstavgrupper. Hvad mening er der i i en fransk grammatik, hvor
talen er om hunkøn af ordene på eur, at give to regler som
disse: 1) „eur bliver til euse i dem, som er dannede af præsens
participium af franske verber: menteur løgner, menteuse“ (Brymldsen
§58,2), hvorfra som undtagelse anføres: „Exécuteur, inspecteur,
inventeur, persécuteur tager trice“ for ikke at tale om ordene,
der få eresse — og 2) „De, der ender på teur, hvor t ikke
hører til stammen, får i hunkj. trice: lecteur, lectrice" (§58, 3)?
Hvor hører da t til, når „endelsen11 er eur og det ikke hører
til „stammen", og hvorfor gå inventeur, o. s. v., ikke ind under
regien § 58, 3? Det vil vel ikke for alvor falde nogen, der
kender blot så meget til latin, som man kan forudsætte hos en
udgiver af en fransk grammatik, ind at svare, at inventeur, o.s.v.,
ere dannede af præsens participium af inventer, o.s.v.! Og den
anden del af spørgsmålet, om lecteur, kan kun besvares ved en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
