Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
på sine steder altfor vidt. En god side ved bogen er også dens
gode oversættelser af exeraplerne.
Hr. B.s grammatik bærer årstallet 1879, og det undrer mig
derfor meget, at han ikke har taget mindste hensyn til de
forandringer i retskrivningen, der ere foretagne i den nyeste udgave
af Dictionnaire de VAcadémie frangaise. Her var dog et punkt,
hvor han havde kunnet få noget ind, som ikke fandtes hos hans
mange forgængere. Akademiet er jo retskrivningens lovgiver, og
de af det optagne ændringer ville snart være almindelig antagne,
hvad der blandt andet fremgår af det store antal oplag, der
allerede er udkommen af en lille bog1), som er udgivet af de
franske korrekturlæsere, der, som bekendt, ere
retskrivnings-lovgivningens håndhævere i Frankrig. Der er så meget større
opfordring til at tage hensyn til disse ændringer, som de på
flere steder gribe ind, i hvad der i skolegrammatiken gives som
undtagelser fra regler. Således skrives nu Norvége, piége (smlgn.
B. § 8, 1), protege (B. § 88, 5 Uudt.), complétement (B. § 95,
II Anm. 1). Mange gå jo videre end Akademiet og skrive
cedcrai, événement, o. s. v.
Til slut skal jeg for en mulig 2den udgaves skyld gøre
opmærksom på et par steder, hvor jeg mener, at hr. B. har været
for kortfattet, og på nogle urigtigheder, hvoraf nogle findes i
flere andre skolegrammatiker.
Lydlæren. § 2: Bemærkningen om Vaccent aigu bliver
først rigtig, når man indfører Akademiets nye skrivemåde og
bortser fra de halvåbne e’er som i développement, événement.
§ 7 NB. bør udgå; foran l mouillée udtales a rent, ί-lyden
udgør en del af den mouillerede lyd og findes også ved de andre
vokaler foran 1 mouillée. § 13, 2: I enivrer, ennoblir, ennui
er udtalen uden næselyd sjælden eller ikke. brugelig. § 20: Det
er en ikke tilstrækkelig begrundet opfattelse, skjønt den deles af
Littré og Sachs, at h i huit ikke er aspireret i dix-huit og
vingt-huit, da X og t også høres i de andre sammensætninger af
dix og vingt, og X med sin bløde lyd i dix-neuf. § 30 Anm. 1:
„Ved overflytning lyder d som læs „som fransk t“. Hvis b,
d og de andre stumme Konsonanter i norsk lyde som i dansk,
er det ikke rigtigt, når der § 15, 16 o. s. v. siges, at de
udtales som i norsk. Om udeladelser i lydlæren skal jeg ikke tale;
det beror for meget på et personligt skøn, hvad der her bør
tages med eller ej.
B øj ni n gs 1 ær e n. § 36: Skrivemåden enfans uden t bør
anføres, da den er meget almindelig og endog bruges i franske
aviser (Journal des Débats). § 43, 3: Reglen er kun ganske
rigtig, når substantivet er et abstraktum eller benævnelse på et
stof; derimod liar f. ex. tive-botte i flertal tl)’e-bottes, og med
’) Changements orthographiques introduits dans le Dictionnaire de
l’Aeadémie, p. p. la Société des Correoteurs, Paris, Aug. Boyer & CJ®.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
