- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Femte bind /
171

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og uden s bruges ord som garde-robe, garde-role, tire-bouchon,
o. s. v. § 63: Endekonsonanten i talordene cinq, six, o. s. v.,
høres foran måneders navne, hvor de jo stå substantivisk. § 64:
Prime bruges også for at betegne ettal som adskillelsesmærke
ved bogstaver anvendte som almindelige talbetegnelser i
rnathe-matik: a1 udtales a prime. § 82 : Der er ingen grund til i
bøjningslæren at anføre j’eusse donné, o. s. v., som conditionnel
passé. § 88, 6: Det tilføjes, at y kan beholdes, det er endog
vist nok det almindelige, i verber på ayer\ det findes således i
et exempel s. 54 1. 6 f. n. § 94: Ved asseoir er der ikke
anført former nok for præsens indikativ og futurumstiderne. § 96:
Da adverbier på -ment også forekomme ved citer, vite og court,
er der ingen grund til at skille disse fra „andre adjektiver" som
bas, haut, o. s. v.

Syntaxen. § 100 b: Ved „Når ce, det, er subjekt for
étre, står dette i flertal“, bør indskydes: „i almindelighed11, thi
i daglig tale bruges meget hyppig enkelttal og vel under
påvirkning derfra lige så hos de moderne forfattere. § 101: Udtrykket
„det subjekt, der har fortrinet11 for at betegne, at verbet retter
sig efter 1ste person, når den er subjekt sammen med 2den eller
3dje, efter 2den, når den er subjekt sammen med 3dje, er uklart.
§ 105: Reglen er kun rigtig, når det ved hjælp af ainsi que,

o. s. v., tilføjede udtryk er indskudt som en slags parenthes.
§117 Anm. 2: Chttnger, der kun har præpositionen de, når dets
objekt står uden bestemmelsesord, kan ikke således sidestilles
jouir, der altid har de. § 119, 4 note under linjen: „undtagen
i bien d,autres“ rettes til „undtagen foran et adjektiv f. ex. bien
d’autres§ 123 d: Der bør gøres opmærksom på at étre i
betydning af „være henne11 kun bruges i fortiderne. § 130 a: I
lighed med § 135 indsættes „eller substantivisk pronomen11.
§ 160 b: Denne brug af dativ og den bestemte artikel svarende
til et ejendomspronomen i norsk, forudsætter, at objektet er en
legemsdel på den person, subjektet i sætningen betegner. § 172, 1 :
Tilføj i en anmærkning betydningen af ne . . . pas que. §172,2:
Der bør i en anmærkning gøres opmærksom på den betydning af
savoir, hvori pas ikke kan udelades.

Gerson Trier.

Altfranzösische Bibliothek herausgegeben von Dr, Weiidelin Förster.
Heilbronn, Grebr. Henninger. Erster Band. Chardry’s J
o-saphaz, Set dormanz und Petit plet; Dichtungen in
der anglo-normannisehen Mundart des XIII. Jahrhunderts.
Herausg. von John Koch. 1879. XLVII -f~ 226 S. 8vo.
Zweiter Band. Karls des Grossen Reise nach
Jerusalem und Co ns tantinopel. Ein altfranzösisches Gedicht
des XI. Jahrhunderts. Herausg. von Edliard Hosclnvitz. 1880.
114 S. 8vo.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr5/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free