Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kilder og egenligt behandle Buddha’s liv og omvendelse1);
dernæst legenden om Syvsoverne „de syv brødre, som af den romerske
kejser [Decius] formedelst deres kristentro bleve indespærrede i
en hule, hvor de slumrede i 200 år, men derefter fremtrådte på
ny og meddelte til den da regerende kejser deres hændelser112).
Endeligt har han i det sidste halvt dramatiserede samtaledigt,
Petit Plet, haft den originale ide at lade en yngling optræde
belærende for en olding; modgang har gjort denne sidste bitter,
og han er træt og ked af livet, den unge mand derimod, der
ser lyst på alt, imødegår ham roligt og fornuftigt og indgiver
ham ny livslyst og tillid til forsynet. Digtet giver iøvrigt flere
interessante kulturhistoriske oplysninger; der siges således om
Englænderne, at de ere brave, ædle og høviske — fors sul itant
Jce beverie — empire mut leur bele vie (1271-2). Denne
anklage mod Englænderne kommer hyppigt til orde i middelalderen,
og talemåder som „Li mieldre buveor en Angleterre“, eller
„Saoul comme un An glois “s) ere betegnende; i Cronique de
Reims fortælles om Robert de Courgon (f 1218), at han var
„anglois, preudons“ og tilföjes der „bevoit voulentiers“ (1. c. § 146).
Andet bind af Forster’s gammelfranske bibliotek, der
indeholder det gamle digt om Karl den stores valfart, er fuldt så
interessant og fuldt så omhyggeligt behandlet som det förste.
Da jeg ved en tidligere anmeldelse har haft lejlighed til at
omtale det foreliggende digt4), skal jeg ikke her gå nærmere ind
på det; jeg tilföjer blot her, at Koschwitz har krav på alle
romanisters tak for endeligt at have givet en tidsvarende udgave
af le pélerinage Charlemagne; kun få kunde have skilt sig fra
det så godt, som han har gjort, men der er vist også kun få,
der så længe og med så stort held have sysselsat sig med dette
digt som han5).
Kbhvn., nov. 1880. Kr. Nyrop.
1) Liebrecht, Zur Volkskunde 441 ff.
2) Således lyder titlen på en nyere udgave af „Krøniken om
Syv-soverne“ (Kbhvn. s. a.); denne bog omtales hverken af Nyerup
(Alm. Morskabslæsning) eller Bäckström (Svenska Folkböcker II, 217),
da der tilmed på titelbladet står „af Harald Schmidt“ kan den
næppe gå langt tiibage i tiden; sagnet fremtræder tillige her med
forskellige forandringer, der sikkert må skyldes den danske
bearbejder. Jeg benytter lejligheden til at minde om, at der i la
Estoire de saint Aedward le rei forekommer et mirakel, i hvilket
les Sept Dormants spiller hovedrollen (se Littré, Glanures 152).
3) Le Roux de Lincy, Livres des proverbes I2, 281, dg Le Débat des
Hérauts d’armes p. p. P. Meyer p. xv.
4) Nordisk tidskrift for filologi, N. R. IV, 235 ff.
5) Efter at ovenstående er skrevet har Suchier gjort digtet til
genstand for en udførlig anmeldelse i Grober’s Zeitschrift IV. 401-415.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
