Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dette svar, anbefale ham da at bede til sin fader, den mægtige
hersker Poseidon, og gå bort. Den næste morgen slippe O.
og resten af hans kammerater ud af hulen ved at binde sig
fast under bugen af vædderne; de skynde sig derpå ned til
deres skib, hvor det øvrige mandskab modtager dem med
jubel. Såsnart alle dyrene ere komne ombord, sejle de bort.
Da de have fjærnet sig lidt fra kysten, „så langt som en
lydelig stemme kan række“, tilråber O. Kyklopen hånende
ord, og denne kaster et klippestykke efter skibet, der vel
ikke bliver ramt, men dog kastes ind til kysten igen. O.
støder atter fra land, og i en passende afstand tilråber han
Polyphem sit rette Navn. Ved at høre dette erkender P.,
at en gammel spådom er gået i opfyldelse, og beder Poseidon,
hvis det er bestemt, at O. nogensinde skal komme hjem, at
han da må komme „sent og surt, berøvet sit folk og ombord
på et fremmed skib“ og tillige „sorg i huset finde11.
„Så han bad og havets sortlokkede herre ham hørte“.
Dette sagn har W. Grimm i 1857 gjort til genstand
for en udførlig afhandling *), hvori han påviser, at det
ingenlunde er ejendommeligt for Grækenland, ^ men har været
kendt i de mest forskellige og fjærnest liggende lande. Han
anfører således ti andre versioner af sagnet: en fortælling i
Dolopathos2) (v. 8229 — 8571), æventyret om Bissat hos
Ogusierne (et tatarisk-tyrkisk folk), Sindbad’s tredje rejse i
Tusind og én nat og endvidere et serbisk, rumænsk, estisk,
finsk, russisk, tysk og norsk æventyr. Det følger af sig selv,
at sagnet ikke optræder overalt under ganske de samme
former; men hvor forskellige disse end ere, ere dog stadig
sagnets grundbestanddele forblevne uforvanskede, så at man
ikke kan tvivle om de anførte æventyrs slægtskab. Fælles
for dem alle er episoden med det med vældige kræfter
begavede overnaturlige væsen (kæmpe, jætteagtig trold eller —
’) Die Sage von Polyphem i Abhandlungen der k. Akademie der
Wissen-schciften zu Berlin. Philol.-hist. Classe. S. 1—30.
2) S. 66—68 i den latinske original, der först er funden og udgiven
længe efter, at Grimm skrev sin alhandling: Johannis de Alta Silva
Dolopathos sive de rege et septem sapientium. Herausg. von H.
Oesterley. Strassburg & London 1873.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
