Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
antager tværtimod, at Said’s to æventyr med aberne og
kæmpen nærmest må opfattes som omarbejdede efterligninger
(remaniements) af to af Sindbadsøfarerens rejser. På sin
tredje rejse1) liar denne næmlig, hvad jo særligt Grimm har
gjort opmærksom på, et æventyr med en menneskeædende
kæmpe, der meget nærmer sig til Said’s, og historien med
de abelignende mennesker, der benytte Said og hans
ledsagere til ridedyr, genfindes i Sindbad’s femte rejse2); da nu
i det hele fortællingen om Seyf-el-Mulok i flere henseender
minder om Sindbad’s rejser (sml. Lane III, 390, n. 29). er et
nærmere slægtskab jo höjst sandsynligt. Hermed føres vi
imidlertid bort fra Hammer’s hypotese, da Sindbad’s rejser,
der rimeligvis oprindeligt ikke have hørt med til Tusind og
én nat, vise tilbage til en persisk oprindelse8) — og mellem
denne og Odysséen er der næppe tale om noget uærmere
forhold. I øvrigt synes sagn om enojede menneskeædende
uhyrer, som Homer’s Kykloper, ikke at have været sjældne
i Orienten, de omtales bl. a. af Mandeville (Lane III, 97,
n. 39), og det er jo let forståeligt, at man efter at have
gjort bekendtskab med Homer’s digte, kan have indført
Polyphem’s navn i et sagn, der så meget rfundede om hans
møde med Odysseus som Sindbad’s tredje rejse.
14) Et lappisk æventyr genfortalt og oversat på
svensk af P. Læstadius4). Eu askepot (Gudnavirutchak)
forvilder sig engang og kommer til en Stallo’s bopæl. Stallo’en5)
’) Lane III, 25 ff. Breslauerudg. II, 211 ff.
2) Lane III, 52 ff. Breslauerudg. III, 4 ff.
3. Sml. Breslauerudg. XIII, 355.
’) Fortsättning af Journalen öfver Missionsresor i Lappmarken.
Stockholm 1838. S. 463. Efter Læstadius har Sven Nilsson (Skandinaviska
Nordens Ur-Invånare. Lund 1838—43. 4, s. 32) fortalt det samme
æventyr, der også findes genoptrykt hos J. A. Friis, Lappiske
Eventyr og Folkesagn. Chra. 1871, s. 90, n. 27. Sml. H. Husson,
La Chaine traditionnelle, s. 46.
5) Stallo beskrives af Lapperne som en stor, stærk og velbevæbnet
mand, der gærne færdes i store øde skove. Han er iført en vid
kofte med et sølvbælte, i hvilket der hænger en kniv med
sølvskaft, og han ledsages gærne af en hund. Stallo optræder i en
mængde æventyr, og der knytter sig mange overtroiske meninger
til ham. Trods hans störrelse og styrke lader han sig ofte på grund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
