Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Småland og Ingeborg, den gotlandske jarl Biartmar’s datter;
i sit tolvte år var ban blevet fangen af en kæmpe, der tvang
bam til at vogte sine geder. Han forsøgte flere gange at
flygte bort, men kæmpen fangede bam igen og bebandlede
ham stadigt strængere og strængere. En dag fandt han en
kat ude i skoven; hau tog den med sig hjem, og i
tus-mörket viste han kæmpen kattens funklende öjne og indbildte
ham, at han ved hjælp af dem kunde se i mörke. „Det er
et fagert klenodie, sagde kæmpen, vil du sælge mig dem?“
Ja, det lovede Egil, når han så måtte få sin frihed. Kæmpen
gik ind herpå og lod sig binde fast. Egil borede da hans
öjne ud med en fork, men kæmpen for op af smerte,
sønderrev båndene og sagde: „Med list har du sveget mig, du skal
derfor aldrig komme ud af min hule, men dø herinde af
sult“. Efter at Egil havde været i hulen i fire nætter uden
at få noget at spise, flåede han skindet af den störste buk,
krøb ind i det og forsøgte således at undfly. Kæmpen stod
i dören og spærrede med sin hånd (Jötuninn haföi spennt
pumaIfingrinum upp unclir hergit, oh tok jrø hinn minnsti
ofanå pressköldinn), og da fårene kom løbende, sagde han:
„Jeg mærker, det bliver blæst, ti det knager i hovene på
min buk“ (vind veit nu å, ’at hrahar i Maufum ά hjappa
minum)1). Tilsidst kom Egil, og jætten sagde til ham: „let
går du nu, du hornskæg, og temmelig tyk synes du om
bovene“. Han greb da fat i uldtotterne med begge hænder,
men Egil spi’ang så stærkt til, at skindet revnede, og han
slap således fri. „Nu benyttede du dig af, at jeg er blind,
sagde jætten, og det er ilde, at vi skulle skilles, uden at du
har fået nogen mindegave for den tid, du har tjent mig;
modtag nu denne guldring". Det var et skönt klenodie, og
Egil syntes, at ringen var fager at se; han rakte sig da hen
imod den. men da jætten mærkede, at han tog fat i ringen,
trak han til sig, huggede til Egil og afhuggede hans höjre
øre; Egil benyttede sig da af, at jætten var blind, huggede
1) Efter en herboende Islænders udsagn, skal denne overtro endnu
findes på Island (smig. den følgende legende). Jeg skylder cand.
mag. Boesen denne oplysning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
