Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans höjre hånd af og fik således fat på ringen. „Nu skal
jeg holde mit ord, sagde Egil, og ikke dræbe dig, men du
skal leve med græmmelse1’. Derpå skiltes de, og Egil for
bort. Senere mistede han sin höjre hånd, som han iøvrigt
mærkværdigt nok genfinder hos Arinnefja1). Sagaen fortsætter
dernæst yderst æventyrligt; tilsidst fortæller jættekvinden sin
historie, og det opklares, at det er hendes brødre, der have
røvet prinsesserne. Egil ægter den ene af dem og bliver
konge i Serkland.
Om denne saga bemærker Miiller, at dens indhold er
urimeligt fra ende til anden, og lian tilföjer, at den måde,
„hvorpå begivenhederne ere noget konstigen flettede til hverandre11,
røber efterligning af udenlandske æventyr; hvis han med
æventyr forstår fremmede ridderromaner, kan jeg fuldstændigt
gå ind på hans opfattelse. Vi have næmlig i Egil’s og
Asmund’s saga en fortælling, der i hele den ydre form og i
mange biepisoder røber en betydelig påvirkning af den
udenlandske romantiske digtning, særligt ridderromanerne, som
de foreligge i den franske litteratur; det kan tilföjes, at de
personer, til hvilke fortællingerne ere knyttede, muligvis
have et historisk grundlag2). Hvad derimod kærnen i
fortællingen angår, føres vi, som man let vil have bemærket,
langt bort fra de historiske sagaer og ind i en fuldstændig
æventyrlig verden, og man fejler næppe ved at antage, at
det er et godt gammelt norsk æventyr, der ligger til grund
for sagaen om Egil og Asmund. Slutningsepisoden med
ringen, som kæmpen rækker Egil som mindegave, viser
således bestemt hen på et nærmere slægtskab med andre
tidligere anførte æventyr, skönt den optræder under en noget
afsleben og udvisket form i den islandske saga; endvidere
må man lægge mærke til, at kæmpen bliver blindet, for at
han, efter hvad Egil bilder ham ind, kan få nye öjne aldeles
’) I et gammelt fransk miracle (Théåtre frangais au moyen-åge s. 481:
M. de la fille du roy de Hongrie) genfinder heltinden ligeledes sin
afhuggede hånd, efter at den har drevet omkring på havet i mange
år; paven sætter den til armstumpen, hvor den straks gror fast.
2) Sml. R. Keyser (Efterladte skrifter I, 524), der henfører vor saga
til tredje klasse af æventyrsagaerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
