Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
seg i Dyra, fy han tenkte, han sku take Guten, naar han
gikk ut. Han kunde ’kje korne te da heldest, mse di at Guten
jamt leidde haanaa itte ei laang Jönnstaang. No slapp
Gjeitenne ut, bære den store Bjellebukkjen va atte. Dai
tok Guten aa slagta haanaa, drog yve seg Skinne, hengde
Bjella um Halsa aa ropte: „Gje Veg Husbond, 110 kjeme
dan store Bjellebukkjen!" Tussen le’a paa seg aa klappa
Bukkjen paa Ryggjen, daa han kom. „Nei ska ikkje du ut?“
ropte Tussen te Guten. „Eg æ lengje sia ute, eg!“ Daa
vart Tussen mykje fortrædige, han trudde so sikkert, han
sku ha knipe haanaa dinne Reisa. So gikk dar daa ei Ti
likeso fyrr, Guten foor aa leidde haanaa itte Jönnstaangja.
Men paa sistehand vart lian so reint upmöde, at ein Dage
gikk han upp paa eit Fjell mæ haanaa. Daa dei kom paa
yste Nuva, segje Guten: „Lyft Foten högt her, Husbond.“
Han so gjore; men daa bar da ut fyre Fjelle mæ haanaa,
aa han slo seg rat ihel. Men Guten gikk aa tok alt da,
Tussen hadde heime.“
Overensstemmelserne mellem dette æventyr og sagaen
ere så talrige, at et nærmere slægtskab mellem dem er
höjst sandsynligt, og sagaen afgiver således et interessant
vidnesbyrd om, at vort sagn tidligt har været kendt heroppe
i Norden i folkelig overlevering. Det vilde sikkert lönne sig
at gennemgå alle de ikke-historiske islandske sagaer og
underkaste dem et nöjere kildestudium, da det utvivlsomt
gælder for flere af dem, hvad der lier er påvist at gælde for
Egil’s og Asmund’s saga, at de ere bearbejdelser af
folke-æventyr. Dette er af ikke ringe betydning for den
komparative folkemytografi, da, som bekendt, de fleste europæiske
æventyr först ere indsamlede i vort århundrede; kun meget
få samlinger, som f. eks. Giambattista Basile’s Pentamerone
(fra slutningen af det 16de årh.), gå længere tilbage i tiden,
og det er kun ganske enkelte virkelige folkeæventyr, der
kunne eftervises i middelalderens litteratur. Det forekommer
mig derfor ret interessant, når således sagaerne kunne
tillade os at forfølge Norges „vollcsthumliclie“ litteratur tilbage
til middelalderen, og det er også i andre henseender
interessant at se, hvorledes man dengang har bearbejdet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
