Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og hører til en ganske anden gruppe af æventyr, som K.
Köhler har behandlet i Mélusine (c. 473) og Cosquin i
Romania (VII, 558)1). Overhovedet vidne M. Moe’s
utgreidin-gar og upplysningar til Janson’s samling om stor belæsthed
men om ringe kritik i benyttelsen af det indsamlede stof;
hans sammenstillinger ere som oftest altfor dristige og hans
resultater derfor upålidelige.
Den nordiske form for Polyphemsagnet, jeg derpå skal
gå over til, adskiller sig ikke alene fra sagaen men fra alle
de hidtil anførte former i et meget væsenligt punkt, idet den
næmlig ikke repræsenterer nogen umiddelbar folkelig
tradition; jeg har dog medtaget den, da der knytter sig flere
interessante spörgsmål til den. Det drejer sig om
21) En islandskMarielegende: Vor frv frelsti broclur
fra iotni2). Indholdet af den er følgende: „To munke begive
sig på en sørejse med nogle købmænd; undervejs komme de
op under en ø, hvor nogle af de rejsende, blandt hvilke
munkene, gå i land. Da de skulle vende tilbage, blive
munkene skilt fra de andre, og de høre et voldsomt bröl, der
ikke kom fra noget menneske. Lidt efter viser der sig en
milcill ovin, fat er einn iotun miok fiandligr, er at latinu mali
kallast MONOCULUS i peim londum, puiat hann hefir eitt
auga i midiu enni. Han griber dem og bærer dem ind i sin
hule, hvor han dræber og steger den ene af dem. Medens
han er optaget heraf, beder den anden til gud, men især til
lians blezadrar modur iungfru sande Marie, at hun vil hjælpe
ham, og griber jættens jærnspid (iarntein), som han gløder
M. mener at have påpeget, ere latterlige: det hele reducerer sig
ti), at ligesom kyklopen spiser nogle af Odysseus’ ledsagere, således
spiser ræven en and og en gås, som den har lokket ind i sin hule!
*) I en baskisk variant af dette æventyr „den onde herre og den
kløgtige tjener“ (Cerquand, Legendes et ridts pop■ du pays basque,
III, 37, 79) findes mærkeligt nok Polyphemsagnet indskudt; dette
kan dog ikke støtte Moltke Moe’s hypotese, da det baskiske
æventyr foreligger i en meget uren form, og der deri er optaget en
mængde fremmede elementer; således genfinde vi dér hele
æven-tyret om den tapre skræder.
2) Mariu Saga udg. af C. R. Unger. Christiania 1871. N. CCXVII
(S. 1054—58).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
