- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Femte bind /
233

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i ilden og stikker derpå hans öje ud med det. Den blindede
jætte farer rasende op af smerte og byder straks, at hulen
skal lukke sig, for at munken ikke skal slippe ud. Men i
den anden eude var der en skillevæg, og ]>ar fyrir innan var
geitfe karls Tiardla stort, sem flagdafe er vant at vera. Et af
disse dræber munken med lindaknifi, sinum, flår dernæst
skindet af og ifører sig det. Næste morgen, da fårene
skulle ud, stiller jætten sig op i dören, så at alle fårene
enkeltvis må passere mellem hans ben; tilsidst kommer
munken stavrende frem gennem hulen, han går usikkert og
vaklende, fordi hendrnar gengu eigi allt nidr at klaufunum.
Jætten beføler ham, klapper ham på ryggen og siger: „Ho, ho,
fostri minn, flatt er enn bakit ok feitar sidur, brakar i klaufum,
hlamar i helli, vind mun aa vita“. Munken slipper dog ud,
og da han er kommet noget bort fra hulen, begynder han
at forbande jætten; denne løber ud af hulen på skrænten af
bjærget, men, da han ikke kan se, falder han ned (kollvarpar)
og brækker sin hals. Munken når lykkeligt ned til
strandbredden og kommer ombord på skibet til sine rejsefæller."

Når man ser bort fra den ejendommelige legendeagtige
form, under hvilken vort sagn viser sig her, vil man snart
bemærke, hvor mange beröringspunkter det har med
beretningen hos Homer. Ligesom Odysseus udvælger den störste
og stærkeste vædder μήλων οχ αριστος απάντων (v. 432), der
plejer at gå i spidsen af flokken (448—49):

. . . ovtl πάρος γε λελεψμένος ερχεηι οιων

αλλά ηολν πρώτος . .

således udvælger munken forustusaudinn!); ligesom Polyphem
beføler og klapper vædderen, da den betynget af Odysseus
kommer „stalkende“ tilsidst, og tiltaler den med beklagende
ord, således fortælles der om jætten, at han strykr vm bakit
aa honurn og siger de ovenfor anførte ord til den2). Endvidere

*) Hvor denne nærmere omtales, er der iøvrigt et hul i teksten,
hvorved stedet bliver mindre forståeligt (1. c. p. 1057, 1. 27).

2) Der er jo rigtignok den forskel i situationen, at Odysseus hænger
under vædderen, hvorimod munken har dræbt dyret og er krøbet
ind i dens hud; men, med undtagelse at Homer’s beretning og det
aramæiske og det ungarske æventyr, fremstilles undvigelsen overalt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr5/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free