Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
håner både Odysseus og munken uhyret, efter at de have
blindet det og lykkeligt ere komne ud af hulen.
Skuepladsen for begivenheden er også så temmelig ens i begge
beretninger, idet uhyret bor på en 0, til hvilken munken,
ligesom Odysseus, kommer rejsende. Endnu andre
lighedspunkter kunde anføres, men jeg tænker, at de anførte må
være tilstrækkelige.
Nu bliver spörgsmålet, hvorfra stammer den islandske
legende? Unger har udgivet den efter en membran fra
slutningen af det 14de århundrede (AM. 635, 4to) og tilföjer, at
legendesamlingen i dette håndskrift er meget righoldig, og
at liere af legenderne kun findes i dette, hvilket således er
tilfældet med dem, der ere trykte s. 1023—1058 (se indl. s.
xiii; sml. dog s. xxvii). Disse legender, af hvilke netop vor
er den sidste, må derfor måske antages for ikke oprindeligt
at have hørt med til Mariu-Saga, men må være tilföjede
senere; de have således næppe været indbefattede i den
latinske original, der formodes at have ligget til grund for
den ældre redaktion af sagaen. Da nu vor legende synes at
røbe et nært slægtskab med Homer’s foi’tælling, og da det
endvidere kan anses for sikkert, at den er oversat fra latin
og således oprindelig fremmed på Island, eller med andre
ord indført dér ad ren litterær vej — så stiller spörgsmålet
sig således: kan man antage, at der i middelalderen har
verseret forkortede latinske efterligninger, i prosa eller poesi,
af Homer’s Odyssée, eller i alt fald af brudstykker af denne,
der da kunne have ligget til grund, direkte eller indirekte,
for den islandske Marielegende.
Homer’s navn, vide vi, var vel nok kendt i middelalderen
skönt dette kendskab rigtignok var af en ganske særegen
beskaffenhed på grund af de vidunderlige forestillinger, der
knyttede sig til det1). For Benoit de Ste More er han „uns
som i den islandske legende. Jeg skal samtidig göre opmærksom
på, at de træk, der ellers ere særlige for de øvrige
Polyphem-æventyr, ikke findes i vor legende, ligeså lidt som hos Homer,
hvilket også kan pege hen på en forbindelse mellem disse to former.
‘) Aubertin, Histoire de la langue et de la littérature frangaises au
moyen åge. I, 244 fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
