Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den anførte islandske Marielegende, der sikkert nok viser
tilbage til en latinsk original, må forøge disse bevisers antal.
22) Et siciliansk æventyr oversat af Marc Monnier
To munke gik en dag ud for at tigge; de for imidlertid
vild og kom til en hule, hvor der sad et stort dyr („men
de troede ikke, det var et dyr“), som stegte nogle får. De
blive i bulen, og dyret tvinger dem til at deltage i dets
måltid, men straks efter dræber dyret („og dyret var djævelen
selv“) den ene af munkene og fortærer ham. Om natten
tager den anden munk djævelens stegespid, gløder det i ilden
og stikker hans öjne ud med det, og trods djævelens forsøg
på at fange ham, slipper han den næste morgen ud af hulen
ved hjælp af fårene; det siges ikke bestemt hvorledes.
Munken skynder sig derpå ned til Trapani ved havet, og
nogle fiskere ro ud med ham i en båd. Djævelen er
imidlertid kommet ned til strandbreden, og da munken ser ham,
„tager han en sten ved sit bryst, og dyret, som er blindt,
falder og knuser sit hoved. Munken undflyer og dyret
bliver liggende, og nu er historien ude.“
Marc Monnier har oversat dette æventyr efter den
sicilianske original: lu munachecldu (den lille munk), som findes
i andet bind af Pitré’s fortrinlige samling Fiabe, novelle e
raccontipopolari siciliani (Palermo 1875, n. LI); oversættelsen
er foretagen med omhu uden at forandre noget væsentligt i
originalens ubehjælpsomme og hyppigt uforståelige udtryk.
Slutningen af æventyret lyder således: Pigghia ’na petra di
pettu, iddu, ca era onu, cadtu e si rumpiit la testa . . . E’
ae-cabbau lu cuntu.
Denne fortælling må vistnok være almindelig udbredt på
Sicilien, da Hother Tolderlund, hvad prof. Gertz gör mig
opmærksom på, har kendt den i en aldeles lignende
form. „På disse [sc. Siciliens] kyster leve endnu mange af
Homer’s sange, på en forunderlig måde omformede til æventyr
og fortællinger, der gå fra mund til mund og gives tilbedste
og desuden fjærner fortællingen i Dolopathos sig så stærkt fra
Homer, at der ikke kan være tale om noget lån.
’) Les contes populaires enltalie. Paris IfSSO. S. 42—44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
