Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
snart med et vist historisk anstrøg som i den islandske saga
eller endeligt også som en rejseskildring (Sindbad). Men
når man således ser, i hvor mange lande dette sagn findes
udbredt, og hvor trofast traditionen har bevaret sig overalt,
undres man over, at det ikke senere er blevet eftervist i det
land, hvorfra den ældste redaktion stammer, Grækenland;
skulde virkeligt mindet om Odysseus’ æventyr være
fuldstændigt forsvundet her, skulde det ikke under en eller
anden form have fortsat sit liv på folkets læber? Man har
för opkastet dette spörgsmål, men besvarelsen forekommer
mig utilfredsstillende. Således har Hahn l) i sine
Märchen-und Sug formeln opstillet en Odysseus - Polyphemformel, til
hvilken han regner det nygræske æventyr om „den skönne
og uhyret"; dette har dog intet med Polyphem-sagnene at
göre, men hører til æventyrene om „mestertyven“. Langt
nærmere står derimod æventyret om „den skurvede" (<5 χασίδης),
der findes i den af prof. Jean Pio udgivne samling2). Der
fortælles her (s. 1G2—3), at en vildfarende prins kommer til
en fårevogtende kæmpe, der er stokblind; efter at denne
havde malket sine får og prinsen ubemærket drukket af
mælken, slog han en fjært („ja, du kan nok selv forstå en
rigtig kæmpefjært“); prinsen udgav sig da for hans sön og
råbte: „fatter, nu da du fjærtede, slog du mig ud". Dette
vil kæmpen ikke straks tro og langer ham tre næveslag ud
for at prøve ham; prinsen tager da nogle poser på ryggen,
modstår således slagene og bliver antaget som kæmpens sön.
Dette æventyr synes ved förste öjekast ikke at have noget
med Polyphemsagnet at göre: her omtales en blind kæmpe,
men både blindingen og undvigelsen mangler, og dog er et
slægtskab ikke umuligt. Jeg antager næmlig, at vi i „den
skurvede" have en noget udvisket variant af det anførte
aramæiske æventyr (n. 12), hvor jo allerede blindingen var
’) Griechisclie und albanesische Märclien. Leipzig 1864. I, 60.
2) Contes pupulaires grecs, Copenhague 1879, p. 159—179. Jeg skylder
den fortjente udgiver tak for den beredvillighed, hvormed han har
oversat dette æventyr for mig; de følgende bemærkninger om
en-öjede kæmper skyldes også prof. Pio.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
