Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fortælles så, hvorledes ban slipper bort fra slottet med
prinsessen ved hjælp af de vildledende navne If or går s og I g år.
Et lignende æventyr fortælles i Bretagne1) om
„mester-tyven" (le fin larron), der påtager sig at stjæle kongens
datter; han forklæder sig da som kokkedreng og kalder sig
La Sauce, og iøvrigt går bortførelsen for sig som i den
foregående fortælling. Prinsessen råber: „Maman, maman, La
Sauce me tient“. — „Cest que tu as trop manyé de poisson
ce soir“. — „Maman, La Sauce m’étouffe“. — Dors
tranqviUe-ment, et demain il riy paraitra plus rien“, etc.
I alle de anførte æventyr skjuler helten sit virkelige
navn2) og påtager sig et andet, der ved sin tvetydighed
frelser ham fra de farer, som hans dristige gærning udsætter
ham for. Således også hos Homer: Odysseus kalder sig
Ingen, for at Polyphem kan vildlede de andre kykloper, når
han kalder dem til hjælp og råber, at ingen dra^ber ham.
Men i alle de andre versioner af Polyphemsagnet (undt. n.
15 og 23) er der kun tale om én kæmpe, og den naturlige
følge heraf er, at der slet ikke bliver plads for episoden
med navnet; hertil kommer endeligt, at der — efter nyere
forskeres anskuelse — vistnok kun har været tale om én
Kyklop i dét græske folkesagn, Homer har knyttet til
Odysseus’ navn. Ved Kykloper forstår jo Homer en vild og
ubændig jætteagtig slægt, der er begavet med umådelige
legemlige kræfter;
„Intet de kende til love, ej råd de holde på tinge,
„Men i de hvælvede huler omkring på bjærgenes rygning
„Have de bolig og hjem“3).
’) Paul Sébillot, Contes populaires de la Haute-Brctagne. Paris 1880.
S. 218.
2) Jeg skal her i forbigående minde om den gamle overtro, der
forbød at kalde en mand ved hans navn, når han kæmpede; gjorde
man det, udsatte man ham for stor fare. Denne „dødsnævnelse“
danner grundlaget for kæmpevisen om „llibold og Guldborg"
(Grundtvig, D. g. f., n. 82; sml. Geijer och Afzelius, Svenska
Folkvisor, I2, η. 2, 3, og en skånsk version hos Eva Wigström s. 33).
Om denne overtroiske mening, der også forekommer udenfor Norden,
har Molkte Moe meddelt nogle oplysninger i det Letterstedtske
tidskrift (vol II, 1879. s. 286—7).
3) Odys. IX, 105 ff., sml. v. 273 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
