Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men det navn, hvormed Homer betegner denue slægt, er
uden tvivl lånt fra en myte, der oprindeligt ikke bar noget
at göre med disse huleboere. H. d’Arbois de Jubainville,
der, ligesom Grimm, Kuhn, Gubernatis1) o. fl., antager, at
det hele sagn repræsenterer en senere udvikling af en gammel
sol myte, mener næmlig, at kyklopens store hjulformede
öje2) er det aitskuende verdensoje, den lysende sol3): der er
kun én sol, der har altsä fra först af kun været én Kyklop.
Hele sagnet drejer sig jo også bos Homer kun om én eneste
Kyklop, Polyphem, og Jubainville finder i alt, hvad der
fortælles om bam, minder om dén primitive naturopfattelse,
der antages at ligge til grund for de fleste myter. Når
Polyphem siges at være en sön af Poseidon, havenes gud,
vil dette kun sige, at solen hver morgen hæver sig af havets
skød; og når solen hver aften går ned og forsvinder i mörket
for först at vise sig igen dagen efter, er dette udtrykt ved,
at Polyphem trækker sig tilbage om aftenen i sin mörke
hule, hvor han mister synet; endeligt besidder Polyphem en
stor flok får og geder, ligesom der tilla^gges solguden syv
hjorder af oxer og syv af får, hver på et halvhundrede kræ,
der græsse på Thrinakria’s ø 4). Jubainville opstiller endnu
flere sammenligninger, der vel ikke alle ere lige overbevisende
eller lige umiddelbart indlysende, da de sagntræk, hvorpå
han grunder dem, enten ere rene tilfældigheder eller også
altfor almindelige, og derfor ligegyldige for den enkelte myte,
til at. man tör bygge noget på dem; man må overhovedet gå
yderst forsigtigt til værks ved det slags undersøgelser for
ikke at komme på afveje som Gerland, når han i en i det
hele yderst konfus og ukritisk studie6) kommer til det
resultat, at Odysseus selv er at opfatte som en personifikation
’) Zoological Mythology I, 266.
2) Han afleder κύκλωψ af κύκλον og ώψ; ae Mémoires de la société de
linguistique de Paris III, 333. Sml. Grimm 1. c. a 27.
3) Sml. Odys. XI, 109 og XII, 323, hvor der siges om solen, at den
ser og hører (iagttager) alt: tis τΐάντ1 eipo^ä καί närt’ επακούει·
4) Odys. I, 8—9, XII. 127 et passim.
6) Altgrieehische Märchen in der Odyssee Ein Beitrag zur verglei-
chenden Mythologie von dr. Georg Gerland. Magdeliurg 1869.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
