Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
handling af det1); og hvad der her gælder for en enkelt
sang af Odysséen, kan også med vished antages at gælde
for digtet i dets helhed. Lang har således for ikke lang tid
siden udtalt2), at man rettest bör opfatte Odysséen som en
samling kunstnerisk behandlede æventyr, der ere ordnede til
et symmetrisk hele om Odysseus som centrum og med
traditioner hentede fra krigene om Troja som baggrund.
Fortællingen om Symplegaderne kan således, eftervises hos
Eskimoerne og på Ny-Zeland.— for at nævne yderpunkterne
•— foruden i forskellige europæiske æventyr3). Hele sagnet
om Kirke, der forvandler Odysseus’ folk til dyr, genfindes i
Tusind og én nat og Somadeva; hos denne sidste forfatter
findes også sagnet om den hule træhest, der benyttes ved
Troja’s erobring, og en fortælling om en brahman Saktideva
og hans rejse til Vidyådhårernes land, som ganske svarer til
Odysseus’ ophold hos Phaiakerne; jeg må endeligt også her
minde om Jiilg’s forskellige arbejder om de mange mongolske
æventyr, der stemme overens med græske heltesagn.
*) Der kan naturligvis ikke, hvad alt Grimm har bemærket, være
tale om, at Odysséen skulde være kilden til de forskellige æventyr.
’) Hans artikel findes oversat i Mélusine c. 489—493 under titelen les
contes populaires dans Homere.
3) Jeg skal således anføre et rumænsk æventyr, da disse i
almindelighed ere lidet kendte. Det hedder Spaima smeiloru (troldenes
rædsel) og findes i Fundescu’s samling (Basme, oratil, päcäliturl
si gfiicitorl, Bueuresei 1875). Prinsen (fet frumos) drager ud på
ryggen af en fortryllet hest for at hente livets vand; undervejs
siger hesten: „Stapåne, catå spre såre apune, §i spune’ mi ved/i ceva“ ?
Fet - Frumos se ultä, si ved,u duol munti bätånduse in capete.
„Printre acesti duoi munti avem se trecem ca se luäm apä via §i
apå morta, dise calulu: se mergem incetisorii; si cånd vom fi apråpe
de munti, se’ mi dal de 3 ori cu pintenil $i se te (il bine de coma
cu o mama si cu cel-1-altä se iel apä." Cum ajunse Fet-Frumos
dinaintea muntiloru, dete pintent calulul, care sburä mal iute de cåtu
gåndulU, trecu pe la fontånä, luä apä, §i ef i dintre munti mal nainte d’a
seloviin capete.ii („Herre! se mod vest, og sig mig, om du ser noget".
Prinsen spejdede og så to bjærge, der slog imod hinanden. Vi må
igennem disse to bjærge for at hente livets og dødens vand, sagde
hesten; vi ville ride ganske langsomt, men når vi ere nær ved
bjærgene, hug mig så tre gange med sporerne og hold godt fast
i min manke med den ene hånd og tag vandet med den anden.
Da prinsen var kommen foran bjærgene, sporede han hesten, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
