Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nemlig k (c) allerede bortfalde af sk (SC), navnlig efter en
foregående medlyd (Hofforys „konsonantstudier“ s. 93 nederst og
s. 96, sinl. Strengleikar s. XV øv. og Agi’ip 1880 s. XXIII øv.),
altså af -umsk, måtte dette så meget snarere ske af -sk, altså
af -umsk d. e. -umtsk. -ums har da fra først af ingenlunde
været = -umst, om det end senere, efterhånden som påvirkningen
fra anden og 3dje person blev stærkere, gennem -umst gik over
dertil. Den refleksive formrække bliver herefter følgende :
-umsk, (-ums), -umsk, -ums, -umst, -umst, -unst.
-umk.
-umsk kan meget vel være den ældste form, selv om den
tilfældigvis (som ental) ikke forekommer i de allerældste bevarede
håndskrifter. Ligeledes betragter jeg det som tilfældigt, at -ums
kun synes forefundet som flertal (Strengl. 3822 „bums11 d. e.
bn(u)ms). -umk har jeg ikke stillet ved siden af -ums, da jeg
ikke, som Lyngby (og Wimmer) anser hint for oprundet af -umsk,
men. sat neden under, fordi det falder helt uden for rækken og
i virkeligheden, som til dels allerede af Wimmer antaget, er et,
rigtignok forholdsvis gammelt, lån fra den neden for omtalte ikke
refleksive række, hvis former jo, digtenes ægthed forudsat, må
være betydelig’ ældre end de ældste håndskrifter. Medens derfor
-umsk har et talrigt afkom, står -umk alene, når man ser bort
fra de omstridte former med bortkastet k, hvilke for øvrigt også
kunde være overførte fra den anden række.
2.
Bubums (d. e. bau9 inér) i höfucilausn vers 2‘, ligeså har udg.
1809 bl. a. gafums (dedit mihi) s. 641 i sonatorrek v. 23 samt
i andre af Egils digte UTÖivms (fuit mihi) s. 479 og erutns s. 758;
jfr. Reykiavikudgaven 1856 s. 148, 158, 200 og 226.
Iloved-håndskriftet er A. M. 132 i fol., af Gislason henført til første
halvdel af 14de hundredår; bortset fra adskillige brudstykker på
pergament (samlede under nr. 162), er alle øvrige herværende
håndskrifter (128 i fol. på pergament, hele resten på papir)
afskrifter fra 17de hundredår efter denne eller andre oldbøger.
I 132 er höfu3lausn helt udeladt og af sonatorrek anføres kun
første vers; hermed stemmer for bægge digtes vedkommende f. e.
460 i 4 (ved Asgeirr Jonsson) og 457 i 4 og med hensyn til
sonatorrek, så vidt jeg har bemærket, alle afskrifter undtagen
453 og 462 i 4 d. e. Ketill Jorundssons gengivelser af en skindbog
fra 15de hundredår (Vigfusson i Corpus poëtic. boreale, London
1883 s. 543). Disse har bægge kvæderne fuldstændige; höfuSl.
findes desuden i det mindste i A. M. 146 i fol. (ved Asgeirr
Jonsson), 128 og 145 i fol. samt i 461 i 4 d. e. afskrift ved
Asg. Jonsson, sidste gang gennemset og rettet efter originalen
ved Jôn Sigur5sson (Antikvarisk tidsskrift 1846 s. 117 øv.), af
den i Wolfenbüttel værende kodeks og i den dermed,
beslægtede 459 i 4, endelig i Vorms Runir 1636 s. 227 ff. De to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
