Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ovenantydede vers af höfuÖl. og souat. påberåbes tilfældigvis i
Snorres edda (I 238 og 246, II 304 og 306).
Af Eiglas håndskrifter har 132 vr&ums (i kap. 67) og erüz
(i kap. 89), der er bevarede i 460; 146 og 461 har desuden
buölimz, der i 459 er blevet budumst og for resten budunst
(128, 146; Vorms Runir s. 228), hvortil i 453 og 462 kommer
gåfunst. Af eddas håndskrifter har cod. Vorm. (A. M. 242 i fol.)
bvöumJc og gafunik, cod. reg. (gl. kngl. saml. 2367 i 4) bvövmc
°g gafvmk, cod. Upsal. (i følge udgaven) bvpvmø og gafvmzt, —
altså de yngste former i det efter sigende ældste håndskrift.
Dog, om end formen på -umz har ligget skriveren af 132
nærmest, bar han dog af og til bevaret de ældre på -umk eller
-um-, den første f. e. i erüka (mihi non est) i kap. 64 (arne-
magn. udgave s. 459, Reykjavikudg. s. 152) = erumka 460,
erumca 146 (Wolfenb. har mer er cé; K. Jorundsson har læst
„ermka“, men har i sonatorr. v. 17 „erunlca“)·, den sidste i det
l—
mindste i begyndelsen af sonat., hvor Mlok ev tregt må læses
l l
m. entm tr. d. v. s. er mer (jfr. 457 e m), medens de andre har er lim
(459 er nu), dette altså opfattet som fyldeord (på samme måde
har K. Jor. i vers 6 „var um“ f. vdrum d. e. var mér, hvorimod
det lader til, at hans forskrift i kap. 89 har haft erU d. e. erum).
Antages med Wimmer dette -um for opstået af -*umr, får
vi følgende række (den indklamrede form se Egilsson lex. poëtic.
s. 141 sp. 1 øverst):
*-umr, -um ,. , ,
-umk- i \~ums’c)’ -umz, -umzt, -umst, -unst.
At -umz her skulde være udgået fra -umc (— umk) ved en
mislæsning af C som S, således som Egilsson formoder
(Reykjavikudg. af Egils saga s. 269), er sikkert i enhver henseende
uantageligt; men der ligger den sandhed deri, at kun de første, fra
mér og mik udsprungne, former kan betragtes som ægte (jeg har
endog ondt ved at tænke mig, at de fra første færd skulde være
blot poetiske lavelser, uden tilhold i talesproget) ; de øvrige, fra
sik udrundne, er vilkårlig tilkoblede ved afskriverne, som vel
undertiden har stræbt at gengive oldformerne, men i regelen
mekanisk har skåret dem over én kam med de refleksive former.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
