Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dicit ei unus ex discipulis suis : ‘Estne aliud genus hypocrisis,
unde homini cavendum sitV’ (se II, s. 366 14—16). Her
foreligger åbenbart en eller anden forvanskning eller udeladelse af
ord, hvorpå der findes mange eksempler, som udg. har løst på
en meget tilfredsstillende måde *). Jeg for min del tvivler ikke
på, at ovennævnte sætning skal læses: på svaradi . ... så er
få] bok kallas [hypocrisis] er ölliirn mönnum [er] varandiz.
Hvad bokk2) = bok angår, findes undertiden i håndskrifter fra
ældre og nyere tid ch eller ck brugt for (enkelt) k-, herpå findes
flere eksempler anførte i dr. Konr. Gislasons Frumpartar
s. 81—82 (cfr. s. 105·—6), og i dr. Cederschiolds udg.
afBanda-manna saga anvendes denne skrivemåde af og til. Hertil
kommer endvidere Postola sögur s. 84928, hvor det selvsamme ord
(i obôckfrodir) skrives på denne måde. — I nr. LXXXVII er
der foretaget flere ændringer, om hvis nødvendighed der i alt
fald kan være stor tvivl; således er 1. 76 håndskriftets gorr o:
gör (fem.) forandret til gjört·, det første måtte dog vel ansés for
ligeså klassisk som det sidste. L. 209 er ændringen af
håndskriftets vitni til visin vistnok noget forhastet; at vitni skulde
ved en skrivfejl være opstået f. eks. af visin, et ord som man i
denne forbindelse (et legemes forrådnelsesproces) desuden næppe
vilde have brugt, er ikke meget sandsynligt; jeg kan ikke indsé,
at der er noget påfaldende eller mistænkeligt ved at opfatte
vitni som acc. sing, af vitnir, den gamle benævnelse på ulven
(som et fortryllet dyr, se leel. Engl. Diet), altså : et ubyre, der
indjager én skræk og modbydelighed og som man såvidt muligt
bör undgå, hvilket vilde give lignelsen, hvori det anvendes, en
helt anden og fyldigere farve end det magre visin. Desuden
synes lignelsen at måtte indeholde noget sådant, dersom den
skulde være et adækvat udtryk for den pågældende persons
sindelag og handlemåde. Med hensyn til den indvending, der
muligvis kunde göres, at det poetiske ord vitnir ikke vilde være
bleven anvendt i det 14. årh.s prosa, skal bemærkes, at i det
selvsamme håndskrift findes et i den gamle poesi endnu
sjældnere ord (ni. farri XC 109) ligeledes i overført betydning. I
alt fald burde udg. hellere have indsat det sproglig rigtige rotin,
da stedet i Barlaams ok Josaphats saga s. 21 var ham bekendt
(jfr. II, s. 203). Endvidere er der 1. 290 indsat et uhjemlet
hræsinn i steden for håndskriftets rettinn o : réttinn, der (skönt
det muligvis ikke forekommer andre steder, cfr. dog Lex. poet.)
meget naturlig kan have betydningen : rigidus, stiv, umedgörlig eller
lign., hvilket også passer udmærket til sammenhængen. Det er
dannet på samme måde af rétta som f. eks. hræsinn af hrôsa. —
I noten til XCY 13 siger udgiveren: „Hann var aus her k . .
*) Dog findes et unødvendigt og i dets forbindelse urigtigt hon
indskudt i nr. LXVIII 28.
2) I glossaret erklæres dette ord også (ved ??) for uforståeligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
