- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Syvende bind /
59

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sen (ni. nr. XV, XXII1) XIX og LXXXIX) som bagved den.

— Til Gerings øvrige skarpsindige og vistnok i hovedsagen
ud-tömmende bemærkninger om og redegorelse for Jôn
Halldôrs-sons middelbare andél i æventyrene har jeg ikke noget at sige;
deslige undersøgelser må, når man ikke har noget fast at holde
sig til, i mere eller mindre grad bero på skön. Han søger således
biskoppens medvirkning til overførelsen af æventyrene ene og
alene i den ældste samling, der for største delen ikke synes at
støtte sig til skriftlige kilder, men derimod ofte ligefrem at være
nedskreven efter hukommelsen, hvilken fremgangsmåde da også tör
antages at måtte kunne give de sikreste resultater i så henseende.

Med hensyn til ordningen af æventyrene har Gering efter
min mening ikke været rigtig heldig, idet han fuldstændig har
bortsét fra de resultater, han er nået til angående deres
forskellige tilblivelsesmåde og deraf følgende ulige stil og tone, men
derimod søgt at henføre hvert enkelt af dem til visse grupper
ifølge deres indhold. Ingen af disse måder at ordne æventyrene
på vil nemlig lade sig strængt gennemføre: den første på grund
af at man om nogle af de enkelte nrr. næppe kan sige med
fuldkommen vished, at de tilhøre denne bearbejder og ikke en
anden ; den anden, fordi grænserne mellem de opstillede kategorier
undertiden ere altfor skarpe, til at inddelingen ikke snarest får
præg af at være gjort efter den enkeltes forgodtbefindende.
Rigtignok har Gering herved fået lejlighed til at tage 3
æventyr, der hvert for sig forelå i 2 bearbejdelser, under ét (nr. XLII.
LXXV og LXXXV), hvorimod regelen ikke er bleven overholdt
med 3 andre ligeledes i 2 bearbejdelser foreliggende æventyr
(nr. L -f XCI, LI + XCII og LXIX -f XCIII). Håndskrifternes
og vel også den oprindelige orden er således fuldstændig brudt,
sammenhørende stykker ere vidt adskilte som f. eks. fortalen B
og nr. XV, hvortil der ikke synes at være nogen særlig grund,
allermindst dersom Gering har ret i at henføre ovennævnte
fortale til bearbejderen «, ti i så fald er der stærk formodning for
at A 2 ligefrem har kopieret hans værk i dets oprindelige skikkelse.

Til slutning finder jeg mig så meget mere forpligtet til at
takke hr. Gering for hans omfangsrige og i alt væsenligt
fortrinlige arbejde, hvormed han har beriget og belyst den gamle
islandske litteratur, som jeg her ifølge min oprindelige plan
særlig har måttet dvæle ved dets svage side.

Juli 1884.

Pàlmi Palsson.

*) Gering ser sig navnlig „aus inneren gründen“ ikke i stand til at
kunne tillægge biskoppen nogen andel i denne fortælling, da den
handler om nogle tigggermunkes gærrighed og vold mod en præst,
idet Jon selv hørte til disses orden (cfr. U, s. LXVII). Mon den
gemytlige biskop virkelig har været så öinfindtlig overfor
tiggermunkeordenen, at han har kunnet bare sig for at give en så
lystelig fortællig til bedste for sine venner ?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr7/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free