Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterslæt. Ved de omfattende katalogarbejder over den
arnamagnæanske samling er der fundet ét blad af en skindbog
fra det 15. århundrede, hvilket cand. mag. Gu3m. jporlåksson
velvilligst har gjort mig opmærksom på. Dette i almindeligt
kvartformat skrevne blad opbevares nu blandt stumperne af flere
andre gamle håndskrifter, der have delt lignende skæbne, i AM.
667 4t0 nr. XVIII. Det hører, såvidt jeg kan se, ikke til noget
af de fragmentariske æventyrhåndskrifter, Gering har benyttet,
det skulde da være AM. 335, 4t0 , da det nöjagtig har samme
format, men retskrivning og skrifttræk er ikke fuldstændig de
samme på hægge; den indre margen er helt bortskåren, hvorved
nogle bogstaver i hver linje ere gået med i løbet, ellers er
skriften på enkelte ord nær meget tydelig. Bladet indeholder
på s. 1—2 s slutningen af æventyret om eneboeren og engelen,
der i en meget ufuldstændig skikkelse, idet hele midterpartiet
fattes, står hos Gering som nr. C (I, s. 311—13) og
umiddelbart derpå begyndelsen af et andet om kongesönnen eg
kongedatteren, der med enkelte mindre væsenlige afvigelser findes 1. c.
nr. LXXIX (linje 1—40: ek h[uat]). Det første stykke har
betydelig interesse; skönt langt fra at udfylde det hul, der findes
i æventyret efter det eneste håndskrift, Gering var henvist til,
giver dette brudstykke dog et værdifuldt supplement til de för
bekendte, da man deraf får flere af dette mærkelige æventyrs
enkeltheder at vide, hvoriblandt den ikke uvigtige underretning
om, at den ene af de handlende personer er selve ærkeengelen
Gabriel, hvorved Gerings udtalelser (II, s. 249) angående den
islandske bearbejdelses höje ælde og oprindelighed i höj grad
bestyrkes.
Dette brudstykke optrykkes derfor her med bibeholdelse af
håndskriftets skrivemåde, interpunktionen undtagen, således som
det kan lade sig göre med almindelige typer og uden at betegne
forkortelser. Det første ord -um er usikkert og tiltegna (gen.
pl. = tiltekna) er muligvis skrivfejl for iartegna. De bortskårne
ord og bogstaver ere efter skön indsatte mellem []. Ved *
begynder sidste brudstykke hos Gering.
(S. 1.) -um monnum. Ecki mun til saka, bondi, sagdi hann.
Bondi uill ecki at hann fare leinn[gra u]pp aa halsenn. Buazst
peir ok fara leid sina; er bonda son j ferd med peim; ok [er
peir] koma upp aa halsenn at gliufrunum, mællti hinn ungi madr
uid einsetufmannenn: SJkal ek ecki drepa hann, sueinenn? Hinn
suarar: Fyrir guds skylld giör ecki pat. Hann suarar: Ui[st
sJkal ek drepa hann; prifur sueininn ok fleyger honum ofan j
gliuf-urinn suo huert [bein] brottnar j honum. Ok er einsetumadr
sier petta fellr hann j ouit af aullu sa[man ajngri ok otta, ok
er hann raknar uid mællti hann: Aumur uar ek ok uesæll er ek
kom j ferd [med] pier, pui suo herfilega ma at kuoda at ek
uerda j pessi ferd bædi piofur ok mord[ingi] ok ransmadr, ok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
