Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og byzantinske kejsere, om Karl den Store, Vilhelm Erobreren
og hans sønner, Thomas af Becket, Lanfranc og Absalon,
desuden mange østerlandske noveller, facetiæ og ganske enkelte
æventyr (märchen). Til lettelse for de forskere, der ikke kan
benytte de islandske tekster, har Gering i andet bind (s. 1—252)
leveret en dels ordret, dels forkortet gengivelse af alle
fortællingernes indhold, og med virksom bistand af Reinhold Köhler
i Weimar har han til hver enkelt fortælling føjet ligeså udførlige
som indholdsrige og belærende oplvsniuger vedrørende deres
oprindelse og senere vandringer. Det er særdeles betydeligt arbejde,
som her er præsteret, her er en fylde af nye og for det meste
afsluttende undersøgelser, vedrørende saavel kendte som hidtil
ukendte temaer, og vort kendskab til middelalderens
legende-og sagnlitteratur er herved blevet udvidet på mange
væsentlige punkter. Jeg skal i det følgende henlede opmærksomheden
på nogle af de interessanteste fortællinger; hertil må min opgave
som anmelder væsentligt indskrænke sig, da jeg kun hist og her
vil få lejlighed til at tilføje nye oplysninger om fortællingernes
udbredelse.
Nr. XI. Frå Karlamagnüsi. Indeholder en interessant
redaktion af det i middelalderen almindelig udbredte sagn om
Karl den Stores rejse til Konstantinopel og Jerusalem (smig.
Nyrop, Den oldfranske heltedigtning s. 122). Kilden til den
islandske fortælling er Speculum historiale (XXIV, 1—3). Hvad
der berettes om kongens hanske, at den bliver hængende i luften
som båren af usynlige hænder, er et i mange middelalderlige
legender forekommende træk. Hos os fortælles der jo således,
at den hellige Andreas plejede at hænge sin hue og sine hansker
på solens stråler; se nærmere herom E. Schebel, De danske
helgene s. 164; L. Daae, Norges helgener s. 194, 202; Wolf,
Niederländische Sagen nr. 336; Fedraheimen 1882, nr. 26:
„Segner frå Listeland“.
Nr. XIV. Af Silvestro påfa. Fortælling om Silvester II
(999-—1003), der sluttede forlig med djævelen og havde fået løfte
om, at han ikke skulde dø, førend han havde sunget en messe i
Jerusalem. Han mente derfor at have et langt liv for sig, men
døde pludselig, da han engang havde sunget messe i
Lateran-kirken, der også førte navn af Jerusalem. Dette sagn er
udførligt behandlet af Liebrecht, Zur Volkskunde s. i!—48; smig.
Woycicki, Polnische Märchen s. 80; Germania XXV, 133;
Jerusalems skomager (Kbhvn. 1828) s. 98.
Nr. XXVI. Frå pvi er pukinn gjöröiz dboti. En mærkelig
prototype for sagnet om „Broder Russ“, der jo er almindelig
udbredt i det 16de og 17de århundrede, men hvis ældre kilder
man hidtil ikke har kunnet efterspore. Foruden de af Gering
anførte behandlinger af sagnet kan også henvises til Broder
Busses historie. 1555 Udgiven påny med en indledning af
(Jhr. Bruun (Kbhvn. 1868).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
