Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fatternes dialekt, deres stilling til det Homeriske sprog ο. 1. næsten
ganske savnes; og dette forhold er ikke blevet bedre i 2det
bind. Det er et meget væsentligt punkt, der her er forsømt.
Jeg har hidtil næsten udelukkende dvælet ved områder, hvor
den exakte methodiske forskning er den væsentligste fordring til
forf.; men også hele den mere æsthetiske side af værket, hvor
der skulde vises overlegenhed over stoffet, takt og smag,
fortjener nogen omtale. Rigtignok er det efter mit skjøn den
uheldigste del af det hele. Forf. synes på den ene side at have
den ærgjerrighed at ville danne sig en selvstændig opfattelse af
de digtere, han skriver om, og på den anden side ikke at
besidde den aandelige bøjelighed og den energi, der hører til for at
sætte sig ind i en svunden tids åndsliv og fælde en uhildet dom
derover. Så meget er vist, at hans domme om personligheder
som Anakreon, Stesichoros og Xenophanes bærer præg af en
vilkårlighed, der egentlig ikke kan undskyldes. I ganske særlig
særlig grad har den Eleatiske skoles stifter vakt hans mishag;
han taler om hans „sehr unpoetische Abstractionslust“ (og det
i anledning af gjæstebudselegien, fr. 1 Bgk.), „vollständige
Querköpfigkeit“ (på grund af Xenophanes’s kritik over beundringen af de
Olympiske seiervindinger, fr. 2). Overfor Stesichoros er den
affeiende tone endnu mærkeligere, da de få fragmenter, vi har
af denne digter, er af den art, at der ud fra dem ikke kan
fældes nogen begrundet dom om hans hele digterindividualitet.
Fl. er meget vred over lians forandringer af mytherne og skriver
hans store ry næsten udelukkende på de metriske og sproglige
fortrins regning. Men hans hele behandling gjør langt mere
indtryk af en løs, subjektiv kritik end af et alvorligt forsøg på
at nå til en blot nogenlunde plausibel forklaring af det
ingenlunde let forståelige phænomen, der her foreligger.
Af en noget anden art er forkertheden i udtalelser som
dem om Anakreon. Forf. giver den besynderlige fremstilling
(p. 533), at Anakreons digte til skjønne drenges eller ynglinges
pris egentlig var skrevne ud fra Polykrates’s standpunkt, at han,
for at smigre denne tyran, ligesom anstiller sig forelsket i dem ;
dette giver så anledning til nogle udfald mod hofdigtere i
almindelighed, der ender med et peremptorisk : „Menschen mit
Charakter können solche Stellungen überhaupt nicht bekleiden.“
På lignende måde hedder det senere (p. 543): „Man kann sagen,
dass bei ihm [Anakreon] jedes Gefühl für etwas besseres und
jeder sittliche Gedanke vollständig vermisst wird“ o. s. v.
Det er her, foruden de ud af luften grebne og ganske urimelige
hypotheser, åbenbart hildethed og doginatiseren, der skader forf.s
omdømme og gjør hans betragtninger så godt som værdiløse.
Men heller ikke hvor han ytrer sig anerkjendende, som overfor
Tyrtaeus og Sappho, gjør hans udtalelser indtryk af inderlighed
eller betydeligked. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
