- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Syvende bind /
86

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hans Uheld“, veed Enhver, at Manden har havt et Uheld,
og naar man siger, „jeg ønsker ikke hans Undergang“,
tænker Enhver sig Undergangen som endnu kun
fore-staaende; det er givet ved Forbindelsen. Siges der „hans
Sygdom vækker Bekymring overalt“, da forstaaer man
strax, at Sygdommen er nærværende, siges der derimod
„hans Død vækker Sorg overalt“, da veed man, at Døden
er indtraadt; og hvoraf veed man det? kun af selve
Substantiverne, kun af, at Sygdom er noget Vedvarende, men
Døden en samlet Begivenhed. Men hedder det saa endelig
„hans Død indtraf netop i det beleilige Øieblik“, da see
vi den samme samlede Begivenhed som samtidig med den
ligeledes samlede Handling, der betegnes ved Verbet,
ligesom paa Græsk i έ’τυ/s ϋ-ανών og lignende Forbindelser. Men
hverken „Uheld“, „Undergang“, „Sygdom“ eller „Død“
indeholder nogensomhelst Tidsbetegnelse, men de betegne blot
Begivenheden eller Tilstanden som saadan. Og ligesaa ved
det passive Participium. Naar der siges „ramt af et
fjendtligt Spyd holdt han endnu længe Stand i Kampen (maatte
han tilsidst trække sig tilbage til sit Telt)“, da opfatte vi
strax „ramt“ som førtidigt, siges der derimod „agtet
og elsket af Alle levede han endnu en lang Række af
Aar (døde han tilsidst i en høi Alder)“, da opfatte vi „agtet
og elsket“ som samtidigt, ikke paa Grund af nogen i
Participiets Former betegnet Tidsforskjel — thi Formen er
ganske den samme —, men udelukkende fordi „ramt“
udtrykker en enkelt samlet Handling, „agtet og elsket“
derimod en vedvarende og fortsat. Men siger saa en Digter
„brat slukt i Nattens Mulm forsvandt nu Stjernens
Glands“, da see vi ogsaa den samlede Handling „slukt“ som
samtidig med Hovedverbets ligeledes samlede Handling.
Denne Handlingens Charakteer som samlet eller som
vedvarende Handling sees selvfølgelig heller ikke af nogen
For-skjel mellem Formerne — thi en saadan existerer ikke —,
men kun af selve de enkelte Verber som saadanne, og ikke
engang altid det; men selv ved absolut Congruents baade i
Ord og i Form ere vi alligevel i Stand til at gjøre
Forskjellen, og at gjøre den ogsaa i personlige Verbalformer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr7/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free