Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blot ved Hjælp af Forbindelsen alene. Siges der f. Ex.
„han følte sig i de Dage ganske forladt“, da skjønner
Enhver, at „følte“ her er brugt om en chronisk
Sindsstemning, medens Participiet „forladt“ er brugt om en dermed
samtidig af forbigangne Begivenheder resulteret Tilstand —
paa Græsk Perfectum Participium ved Hovedverbam i
Imperfectum —, siges der derimod „saae du? han følte sig
øiensynlig truffen“, da skjønner man lige saa let, at det
samme „følte“ er brugt om en acut Fornemmelse og
Participiet „truffen“ om en dermed, for at tage det meget
nøi-agtigt, relativ samtidig samlet Indvirkning — paa Græsk
Aorist Participium ved Hovedverbum i Aorist —. I Eegelen
sees et Participium, der udtrykker en fortsat og vedvarende
Handling, som samtidigt, et Participium, der udtrykker en
enkelt samlet Handling, som førtidigt, men hvor
Hovedverbet .selv er af samme Art, kan ogsaa et saadant
Participium sees som samtidigt; ellers maa den enkelte samlede
Handling i Participialform for at opfattes som samtidig være
seet iterativt og paa den Maade paratatisk, f. Ex. „skjøndt
atter og atter ramt af fjendtlige Spyd, vedblev han at
forsvare sig til det Yderste“, hvorimod stundom i Medfør
af Forbindelsen en vedvarende Handling ogsaa kan opfattes
som forbigangen, f. Ex. „længe haanet og spottet fandt han
tilsidst fortjent Anerkjendelse“, eller en samlet Handling
som efterfølgende, som jeg f. Ex. for nylig i en
Dagblads-feuilleton læste følgende Sætning: „Efterat han saaledes
havde slæbt sig gjennem tre eller fire Aar, døde den anden
Søster, nogle Maaneder senere fulgt af den tredie“. Paa
samme Maade antager jeg da — thi i enhver af disse
Sætninger har et græsk Sprogphænomen sit Analogon —, at
ogsaa Grækerne have opfattet Tidsforholdet i alle
Verbalformer udenfor Indicativ, for saa vidt ikke en særlig Trang
til Betegnelse af den specielle Tid havde skabt særlige
Midler dertil (i Futurum Optativ, Infinitiv og Participium),
blot ved Hjælp af Forbindelsen og Sammenhængen i
Forening med den i deres Sprog ved selve Tempusstammernes
Form betegnede Forskjel mellem den samlede og den
vedvarende Handling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
