Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saameget har jeg troet at burde forudskikke til
Redegjørelse for min egen Opfattelse af Forholdet, da jeg
forøvrigt gjerne vilde søge at holde min Fremstilling af de
sproglige Kjendsgjerninger ligesaa objectiv og
forudsætnings-løs, som jeg har bestræbt mig for at holde mig ved selve
Undersøgelsen af dem. Mit Apparat af Exeinpler vil komme
til at bære et vist Præg af miu tilfældige Læsning i den
Tid, der er forløben, siden Bogen udkom — thi jeg havde
aldrig troet at skulle faae Brug for Steder særlig til at
bevise, at Aorist Conjunctiv i nogen Slags Sætning ikke havde
Fortidsbetydning —, men nogenlunde tilstrækkeligt, haaber
jeg, det i Hovedsagen dog vil vise sig at være.
Medens altsaa i de tidligere Udgaver ved Siden af
Imperativen ogsaa Conjunctiven var beskreven som den ene
af de to Modi, i hvilke Aoristformen „aldeles ikke betegner
den forbigangne Tid“, gjælder dette efter § 128 i den
nyeste Udgave kun om Aorist Conjunctiv i Opfordringer, i
Spørgsmaal og i Hensigts- og Gjenstandssætninger, medens
den i Betingelsessætninger med έάν, ved relative Ord med
liv og ved Tidsconjunctioner med av siges at „betegne
Handlingen eller Tilstanden som gaaende forud“, hvad
der da naturligviis ogsaa i § 134 medfører en Tilføining
om, at Aoristformen i de tilsvarende optativiske Sætninger
ligeledes „antyder den forudgaaende Handling“, og i
Overeensstemmelse dermed hedder det i Noten under
Texten til § 111, at Aorist, ligesom i Indicativ, saaledes ogsaa
i visse Arter bl. A. af Conjunctivsætninger har „Betydning
af den forbigangne Tid“. Skal nu denne forandrede
Opfattelse af Aorist Conjunctivs Tidsbetydning i Relativ-,
Tids-og Betingelsessætninger med Hv kunne accepteres, da maa
det, bortseet fra Spørgsmaalet om, hvorfra Aoristformen her
ligesom overhovedet udenfor Indicativ skulde have faaet
denne Betydning — thi Udtrykkene kunne kun forstaaes
sensu strictiori om en Betydning, der er betegnet ved
Formen som saadan —, dog vel i alt Fald kunne betragtes som
givet, at disse Sætningers Indhold faet i sk overalt gaaer
forud for Hovedsætuingens. Om denne Omstændighed, dens
Rigtighed forudsat, alene er tilstrækkelig til at begrunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
